ÅRSBERETNING FOR KALENDERÅRET 2014

Fra Gideonskolens bestyrelse

187005
Gideonskolen
Strandesplanaden 101
2665 Vallensbæk Strand

Skolens formål

I Gideonskolens vedtægter står der:

Stk. 1. Gideonskolen er en kristen friskole med det formål at drive skole på Bibelens grund i overensstemmelse med kristen tro, som den er udtrykt i Den apostolske Trosbekendelse og efter de til enhver tid gældende bestemmelser om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 2. Det er skolens mål at give eleverne mulighed for med glæde at tilegne sig en høj grad af almennyttig viden og kundskab, tilvejebragt ved en effektiv indlæring, formidlet af engagerede, visionære, medarbejdere, sådan

– at eleverne møder åbenhed, tryghed og personlig udfordring i undervisningen og får opbygget deres selvværd gennem bevidstheden om, at de er skabt i Guds billede, og at Gud har en personlig plan for hver enkelt.

– at eleverne opdrages til at tage ansvar for egen indlæring og medansvar for andres.

– at elevernes almene personlige udvikling sikres.

– at eleverne udrustes til at blive gode og engagerede borgere, som præger samfundet med kristne normer, og opdrages til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Stk. 3. Skolen skal virke under trygge forhold, således at dagligdagen præges af tillid, ærlighed, åbenhed og respekt for det enkelte barns værdier. Der lægges vægt på god orden og disciplin samt respekt for opstillede normer og krav

Hovedaktivitet


De faglige mål er:

– at lære børnene at læse, skrive og regne. Disse basale færdigheder er vigtige forudsætninger for den faglige progression.
– at tilbyde mulighed for at udvikle talenter og evner maksimalt for at lære mest muligt
– at uddanne til nutidens krav i erhvervslivet
– at lære at anvende informationer til at tænke selv
– at formidle viden, som kan bruges i nye sammenhænge

De personlige mål er:

– at fremelske evner og bruge talenter
– at de mange informationer og erfaringer i undervisningen udvikler sig til indsigt og forståelse
– at opleve tryghed for dagen og fremtiden
– at lære præcision, ærlighed og omhu med alt, hvad man laver
– at udvikle ansvarlighed over for andre mennesker, samfundet og naturen
– at kende Bibelen som Livets bog, som Guds åbenbaring om livet og evigheden
– at være ansvarlige over for Guds skaberværk

Ledelsesberetning for Gideonskolens 17. skoleår

Det er ikke altid lige let at være skole i Danmark. Man skal hele tiden være på forkant med udviklingen, og man kan være sikker på, at det, der gælder i år, sandsynligvis ikke gælder næste år. Selv om vi som privatskole ikke er direkte forpligtet på den nye folkeskolereform, bliver vi nødt til at forholde os til denne, idet vi i sidste ende skal kunne påvise, at vi lever op til det, som gælder i den offentlige skole. Ved nærlæsning af folkeskolereformen kan vi imidlertid se, at de fleste elementer i denne allerede i de sidste 17 år har været en fast bestanddel af vores skolehverdag. Enkelte steder har vi ændret nogle ting i undervisningen som følge af reformen, men i det store og hele fortsætter vi, som vi plejer.

Når man nærlæser paragrafferne i “Gideonskolens formål” lyder det sandsynligt, at hvis vi lever op til disse målsætninger og tager dem alvorligt, så må tingene lykkes. Men vi kan ikke opfylde disse mål, hvis vi ikke hele tiden – dag for dag – arbejder på det. Det kræver noget. Hvis vi imidlertid opfylder alle disse fine mål, så er vi faktisk på forkant med de ønsker og retningslinjer, som Ministeriet for Børn og Unge fremsætter i deres nye skolereform og alle de nye tiltag, som man fra Ministeriets side iværksætter for at løfte undervisningsniveauet i Danmark. De hovedlinjer, som Ministeriet har stillet op, stemmer meget fint overens med de mål, vi allerede har som skole.

I det følgende vil vi se lidt nærmere på, hvordan vi forsøger at opfylde disse målsætninger i dagligdagen. Det er nemlig til stadighed vort mål på enhver måde at leve op til det, vi lover, og samtidig ønsker vi at være et bedre alternativ til den offentlige skole. Det er høje mål, og det kræver noget – hver eneste dag – af alle medarbejdere.

Faglige mål

Det mest basale i enhver skole må være at lære børnene at læse, skrive og regne. Hvis elever har lært dette, så er de godt på vej og har mulighed for at udvikle deres færdigheder på mange områder. På Gideonskolen ser vi, at alle børn kan lære disse elementer. Nogle er lidt længere om det end andre, men alle kan lære det.

Vi satser stadig stærkt på læsning i 1. klasse, hvor 2 fuldtidsmedarbejdere står til rådighed og læser med eleverne individuelt. Det er vigtigt for os, at al læseindlæring sker “privat”! Ingen elever skal udstilles med færdigheder, de ikke har indlært.

I hele skolens struktur er det samme team af lærere, som hvert år tager sig af de enkelte klassetrin. Det gælder også i læseindlæringen. Introduktion til dansk læsning i 1. klasse begynder med et 300 timers kursus, hvor man på en spændende og målrettet måde udvikler og arbejder med faget med mange forskellige tilgange. Det giver en flyvende start med effektiv læseindlæring. Kurset afsluttes med en test, som afdækker indlæringen. Skulle der være behov for opsamling, er der fastlagt procedurer for det.

Rigtig mange elever læser allerede i slutningen af november i 1. klasse. De efterfølgende 3-4 måneder bruges til individuel træning for at styrke sikkerhed og hastighed. I januar testes alle elever i 1. klasse med en gruppeprøve for at måle læsefærdigheden objektivt og afdække eventuelt behov for særlig tilrettelagt undervisning.

I 2. klasse fortsætter den intensive læsning. 2 timer om dagen har klassen 2 lærere til rådighed, som på forskellig måde arbejder med at styrke læsningen for eleverne individuelt. I 3. og 4. klasse fortsætter den individuelle læsetræning for elever, som har brug for at styrke deres færdigheder. Vi har erfaret, at dette er en effektiv måde at gøre tingene på.

Der er desværre en tendens blandt mange unge i Danmark i dag til at mene, at bøger er kedelige. Det ønsker vi virkelig at ændre. Her har vi for alvor brug for forældrenes medvirken. Det er så vigtigt, at forældre med børn i de mindre klasser hjemme læser bøger højt og taler med barnet om det læste. Når eleven selv kan læse, bør eleven hjemme læse minimum ½ time, men helst 1 hel time hver dag – – ud over lektierne. Her må forældrene tage ansvar for at sikre – dels at eleven læser, dels at tale med eleven om det, de har læst. Dette giver eleverne en god vane og er med til at sikre deres sprog og udtryk.

Samtidig med at eleverne lærer at læse, så arbejder de jo også med skriftligt udtryk og med matematik. Disse elementer får efterhånden mere og mere plads og udvikles i takt med, at eleverne griber teknikkerne. På Gideonskolen lærer man at træne sin håndskrivning, så den bliver et effektivt og læsbart element i hele indlæringsprocessen. Matematikken går for nogle elever som en leg, mens andre skal kæmpe lidt mere med denne del. Ofte hjælper de mundtlige timer og forklaringer godt på vej her.

At give børnene mulighed for at udvikle deres talenter og evner maksimalt fortæller noget om vore ønsker om at give plads og mulighed for alle elever. Vi forsøger gennem en varieret undervisning og med udgangspunkt i hver enkelt elevs behov at kunne udfordre eleverne, så de “flytter” sig og bliver stadig dygtigere. Det er ikke nok, at en elev er dygtig og har gode evner. Det kan være medfødt. Eleverne skal udfordres og udvikle sig og komme videre, før undervisningen er lykkedes. Der skal med andre ord være fokus på progression frem for på resultater. (Selvfølgelig har også resultaterne betydning, men tanken er, at eleverne skal lære at yde deres bedste hele vejen og ikke lade sig nøje med et middelmådigt resultat.) Vi har høje forventning til alle elever, og vi tror på, at gennem den klare målsætning i Lærecentret og i gruppesituationerne bliver eleverne bevidste om deres egen læring, så de får lyst til at lære mere.

Lærerne lægger Elev- og Undervisningsplaner for hvert enkelt niveau og hvert enkelt fag på skolen Disse planer må hele tiden opdateres og evalueres, så undervisningen kan være relevant og vedkommende. Planerne sikrer, at de faglige mål følges, og de personlige mål sørger for en progression for den enkelte elev.

Hele vejen igennem skoleforløbet foretages en evaluering af undervisningen. Dette gøres dels gennem testninger, dels gennem de undervisningsrapporter, som sendes hjem 3 gange om året, og endelig gennem forældresamtalerne, som finder sted 2 gange om året. Alt dette tilsammen skal medvirke til, at den enkelte elev får det maksimale udbytte af sin undervisning.

Også i januar 2014 blev alle elever testet med standardiserede prøver i læsning og stavning. Det generelle billede på skolen er, at eleverne ligger rigtig flot.

Hvis enkelte elevers testning viser, at der er ting, de ikke har lært, eller ting, de har svært ved, følges dette op af de enkelte faglærere i individuelle forløb.

I januar 2015 har vi igen lavet en grundig danskfaglig testning af alle elever på skolen. Det er et stort arbejde, men vi oplever, at vi gennem denne testning får nogle vigtige redskaber til den videre undervisning. Graferne viser resultaterne fra forskellige klassetrin sammenlignet med landsnormen. Vi bruger materiale udarbejdet af Hogrefe Psykologisk forlag. Vi er selv meget tilfredse med det generelle billede, som viser, at Gideonskolens læsepædagogik og børnenes læseudvikling er fin. Resultatet af testningen indgår i skolens planlægning for det enkelte barn og er ligeledes en vigtig nødvendig dokumentation i forbindelse med ansøgninger om ekstra tilskud til elever med særlige behov.

Venstre søjle (BLÅ) viser landsnorm. Højre søjle (rød) er Gideonskolens resultater. Fra øverst vises 3. – 4. – 5. – 6. og 7. klasses resultater af læseprøver fra januar 2015

Siden skolens start har vi påbegyndt engelskundervisningen i slutningen af 1. klasse. Det har medvirket til, at eleverne tidligt i forløbet har kunnet anvende engelsk som et brugbart redskab i deres indlæring. Vi fortsætter med denne tidlige start samtidig med, at vi hele tiden arbejder på at opgradere og finjustere undervisningen, så eleverne får det bedste udbytte af det, de lærer.

Gideonskolens elever opnår fine resultater ved de afsluttende prøver. Selvfølgelig varierer gennemsnittet fra år til år på grund af de forskellige elevgrupper og de relativt få elever, vi har i klassen.

Vi forsøger at give eleverne en maksimal undervisning. Lange pauser i undervisningen har en negativ effekt på elevers indlæring. Det betyder, at elever, som ikke har læst i hele sommerferien, har glemt nogle ting i den mellemliggende tid. Det kommer dog normalt hurtigt igen. Imidlertid har vi fokus på, at undervisningen ikke før sommerferien bliver “slap”, fordi der snart er ferie, og at undervisningen efter sommerferien ikke er 2-3 uger om at komme rigtigt i gang. Ellers spilder vi tiden, og elevernes motivation, opmærksomhed og progression svækkes.

Vi har rigtig gode erfaringer med, at eleverne inden de afsluttende prøver får råd og vejledning. Derfor foregår forberedelsen på skolen. Elever på 9. klassetrin har altså ikke traditionel læseferie, som det kendes fra andre skoler. Når udtræksfagene er kendt, ændrer vi elevernes skemaer, så de udelukkende undervises i prøvefagene. Eleverne får derved mulighed for at fordybe sig i prøvefagene, og de har altid faglærerne til rådighed. Samtidig har de mulighed for let at bruge hinanden som sparringspartnere. Dette giver en rigtig god forberedelse til prøverne, og effekten af dette er indlysende. Eleverne holder altså “læseferie”- styret prøveforberedelse – på skolen.

Der er rigtig meget fokus på, at elever lærer bedre, når de også har mulighed for at bevæge sig og opholde sig udendørs. Det er vi selvfølgelig enige i.

Vore elever bevæger sig faktisk meget. Ud over de skemalagte idrætsaktiviteter er vores frikvarterer en væsentlig faktor. Alle elever skal være ude – med mindre det regner meget voldsomt. Vi har i løbet af skoledagen mindst 1 times frikvarterer fordelt på dagen. Dertil kommer turen til og fra skole, hvor de fleste børn går, cykler, løber på rulleskøjter, på løbehjul el.lign.

I forbindelse med træning til skolens forskellige arrangementer kræves mange timers undervisning i dans og anden bevægelse. Det bygges på forskellig måde ind i elevernes skemaer.

Vore elever deltager i januar måned hvert år i Billesborgcup, hvor de konkurrerer i fodbold med andre skoler. Det kræver selvfølgelig træning og forberedelse for at kunne stille med velkvalificerede hold.

I september måned deltager alle skolens klasser hvert år i ABC – Alle Børn Cykler. Det er en kampagne, hvor eleverne i 3 uger bliver “krydset af”, hvis de har cyklet til og fra skole. Her er fokus på, om cyklerne er i orden, om man husker cykelhjelmen, og om man kører korrekt.

I forbindelse med skolens årlige lejrskole er der også rig mulighed for bevægelse. Her er mange aktiviteter i løbet af dagene med terrænløb, skovture, sport og udflugter i området.

Hvert år deltager vi i skolernes motionsdag på en særlig tilrettelagt måde. I år 2014 var denne dag igen arrangeret som et specielt sponsorløb, hvor eleverne løb for at samle penge ind til et skoleprojekt i Sydafrika. Vi kaldte løbet for: “Løb for Siyakhula”. Her blev løbet igennem, og eleverne overgik deres egne og ikke mindste deres sponsorers forventninger for, hvor langt de kunne løbe! Efter løbet kunne vi donere over 100.000 kr. til skolen i Siyakhula.

At uddanne til nutidens krav i erhvervslivet er også et af vore mål. At uddanne til fremtidens krav i erhvervslivet er straks sværere, for erhvervslivet forandrer sig. Ny teknologi ser dagens lys, og helt nye job opstår. Derfor er det vigtigt, at eleverne bliver dygtige og kan anvende informationer til at tænke selv, at de bliver innovative. Den viden, du får i dag, kan i morgen være unyttig viden. Derfor skal vi til stadighed arbejde på, at eleverne udfordres til at bruge det, de har lært – i nye sammenhænge. Alt dette kræver, at vi som skole er opmærksomme på de forandringer, der sker i vort samfund og i verden og bringer disse elementer med os ind i skolens daglige undervisning.

Hele skoleforløbet er selvfølgelig med til at forberede eleverne til fremtiden. I den sidste ende af skoleforløbet har vi et specielt fokus på uddannelsesvalg og fremtidsplaner. Eleverne arbejder med forskellige studievejledende materialer, og de besøger en uddannelsesmesse. Ud over dette giver de studierelaterede besøg, vi foretager, eleverne en bred viden om og idéer til, hvad de selv har lyst til / eller ikke har lyst til at bruge deres liv på. Ved alle besøg fortæller underviserne på de forskellige steder om deres egen uddannelse og relevante studieretninger for netop deres fag.

I april havde 9. klasse besøg af en UU-vejleder, som fortalte om de mange muligheder. De var desuden på kurset “Fat om Finanserne” i Ungdomsbyen, hvor de lærte rigtig meget om økonomi, aktier og låntagning.

Personlige mål

At fremelske evner og bruge talenter bør være en del af enhver skoles formål. Det er det nok også. Hos os ønsker vi, at skolens struktur og opbygning skal være en del af en tryg og ambitiøs læringskultur. Her skal være ro og respekt omkring den enkelte til at arbejde og vokse og finde sig selv. I dagligdagen ser vi ofte, at elevernes forskellige talenter dukker op til overfladen i forskellige sammenhænge og er med til at bevidstgøre eleverne om deres egen, helt unikke værdi.

At de mange informationer og erfaringer i undervisningen udvikler sig til indsigt og forståelse er et udtryk for, at vi ønsker, at eleverne skal tage imod undervisningen. Fagene bør ikke bare være noget, der skal overstås, og som indeholder ligegyldig viden. Fagene skal være relevante og medvirke til, at eleverne udvikler sig til veltænkende og velfungerende mennesker. Derfor forsøger vi også at give eleverne mange hands-on-oplevelser. Dette sker dels i gruppetimerne, dels i vore projekttimer og dels ved vore mange ture ud af huset.

At opleve tryghed for dagen og fremtiden er det ønske, der danner grundlag for skolens hverdag. Vi er stadig en “lille” skole, hvor der er meget fokus på den enkelte elev. Selv om undervisningen er varieret og indeholder mange elementer, så er dagligdagens opbygning og de voksne omkring eleverne rimelig faste elementer. Der bliver ikke ændret så meget fra dag til dag. Elementerne er genkendelige for de elever, der har gået på skolen i nogle uger. Vort håb er, at eleverne gennem de daglige rutiner finder en ro i sig selv, som de kan bringe med sig videre i livet.

Elevernes evne til at lære præcision, ærlighed og omhu, at udvikle ansvarlighed over for mennesker, samfundet og naturen og at kende Bibelen som Livets bog samt at være ansvarlige over for Guds skaberværk er alle nogle af de elementer, som er faste i dagligdagen. Det er ting, som eleverne møder dag for dag, indeholdt i undervisning, disciplin og andagter. Når eleverne “udsættes” for dette dag for dag, år for år, har det en afsmittende virkning, som er med til at skabe og danne gode vaner og karakterer.

Forandringer midt i det hele

Som alle andre steder i samfundet og i verden omkring os, så er en ting sikkert: Forandring. På Gideonskolen er vi i gang med nogle væsentlige forandringer.

Vi har i løbet af året foretaget en ombygning af skolens “gule forhal”, så den blev indrettet til et nyt og større lokale til børnehaveklassen. Dermed blev det muligt at tage lidt flere børn ind ved begyndelsen af det nye skoleår i august 2014. Biblioteket blev flyttet, og 1. klasses lokale blev flyttet til den tidligere børnehaveklasse.

Samtidig omdannede vi et af de eksisterende grupperum til et fast lokale for skolens 9. klasse. På grund af de mange gruppetimer var 9.-klasserne kun i lærecentret 1 – ½ time om ugen. Derfor blev vi enige om, at det ville være mere effektivt, hvis de fik deres helt eget lokale.

Samtidig med disse forandringer på skolen fik vi foræret en hel del skoleborde og –stole fra naboskolen. Dette mindskede prisen på indretningen af 9. klasses lokale betydeligt.

Først på året udskiftede vi skolens økonomisystem til Tabulex. Det gamle økonomisystem var forældet, og vi foretog en del undersøgelser, inden vi besluttede os til at springe ud i noget nyt. Skolens stationære computere blev også udskiftet i foråret. Det var en velkommen opgradering af hard- og software.

Den største forandring på skolen har nok været bebudelsen af det kommende lederskift. Det har dog ikke som sådan givet forandringer i hverdagen, men har været en mental tilvænning til, at der skulle til at ske noget nyt. Pr. 1. januar 2015 er det således Henrik Due Jensen, som er skoleleder. Ledergruppen i øvrigt består af Ib og Ingelise Johansen, Else Lange, Benedikte Back og Annette Due Jensen. Det er meningen, at det skal være en glidende overgang, hvor den tidligere skoleleder og den nye arbejder hånd og i hånd i en periode. Vi tror, at dette generationsskifte i de kommende år vil være af stor betydning for skolen.

Da Undervisningsministeriet fra skoleåret 2014-2015 indførte idræt som et prøvefag, måtte vi gøre noget nyt. Vi fik en aftale med idrætscentret i Vallensbæk, hvor de store elever siden august har fået idrætsundervisning. Vi er meget glade og taknemmelige for den mulighed, vi her har fået for at kunne uddanne vore elever på den rette måde. Svømning og træning for de mindre klasser fortsatte som hidtil på Egholmskolen.

Af andre forandringer som følge af skolereformen kan nævnes, at vi fra august 2014 begyndte med tysk på 6. klassetrin. Vi vil i de kommende år undersøge, hvilken effekt det har på elevernes udbytte af tyskundervisningen.

Vi er vokset – hvordan var det?

I forhold til de fleste andre skoler er Gideonskolen stadig en lille skole. Det bliver vi nok ved med at være – forstået på den måde, at vi ikke ønsker at vokse til en størrelse, hvor de enkelte elever “drukner” i mængden.

Selv om vi har fået lidt flere elever på skolen, så har meget få ting i hverdagen ændret sig. Vi har stadig Lærecentrene som skolens “hjerte”. Her er mulighed for at lære de grundlæggende færdigheder, og her kan man vokse og lære individuelt uden at blive udstillet. Vore Lærecentre er et fortræffeligt modsvar til Folkeskolens ønske om lektiecafeer. Her er struktur og orden og ro til at koncentrere sig.

Gruppetimerne er en del af undervisningen, hvor vi stadig ønsker at have tæt kontakt med den enkelte elev. Derfor er eleverne i de fleste tilfælde delt op i mindre grupper, og vi oplever, at dette fremmer indlæringen. Også i gruppetimerne er det af største betydning, at målsætningen for hver enkelt lektion er klar og tydelig. Eleverne bør efter hver lektion kunne svare på: Hvad har jeg lært i denne lektion? Er der noget, der var svært? Er der noget, jeg gerne vil lære mere om? Det stiller store krav til lærernes faglige fokus og elevernes engagement i timerne.

Lærerne

Vores lærerstab er stadig i det store og hele den samme. Enkelte er holdt op og andre er kommet til. Lærerne er altid tæt på eleverne fra de møder om morgenen, til de går hjem om eftermiddagen. Vi oplever, at vi har dygtige og erfarne medarbejdere, som “vil” deres elever og sætter alt ind på at få dem til at lykkes.

Det er den kristne etik og de kristne værdier, der stadig skal præge skolens hverdag og omgangstonen på skolen. Det stiller høje krav til lærere og elever. Hvis man skal trives godt på skolen, må man lære skolens særlige kultur. Vores skole skal være et sted, hvor der er trygt og godt at være, hvor man ikke bliver udstillet med sine svagheder, hvor man har lov til at tale om sin kristne tro, hvor man har tid og støtte til at lære, og hvor man ikke bliver moppet af andre elever, således at der bliver plads og mulighed for god læring. I dagligdagen oplever vi da også elever, som er glade, som har det godt med hinanden, som udvikler sig fysisk, og som bliver dygtigere dag for dag. Derfor værdsætter vi, at vi har synlige lærere, som er til stede på skolen, så længe der er børn.

Indimellem sker det jo, at en lærer er syg – eller er fraværende af andre årsager. Det betyder, at der er brug for en anden til at træde ind som vikar for denne lærer. I det store hele bliver timerne i disse tilfælde læst af en af skolens andre lærere, eller måske får eleverne en ekstra time i Lærecentret til at arbejde med deres individuelle mål. Vi sender aldrig elever hjem fra skole, fordi der mangler en lærer.

Bestyrelsen

Vores bestyrelse gør et godt og solidt arbejde og møder trofast op til de planlagte møder. Det er dejligt at have en aktiv bestyrelse som medspillere, samarbejdspartnere og rådgivere i de mange aspekter, der kræver viden og beslutningsdygtighed. Martin Sonne er stadig formand, og fra årsskiftet træder Lene Hammer-Helmich ind som fast medlem af bestyrelsen i stedet for Henrik Due Jensen. Hermed er antallet af kvinder i bestyrelsen fordoblet.

Skolens tilsynsførende

Vi er rigtigt glade for, at vi stadig har Palle Kristensen som tilsynsførende. Han har besøgt skolen og har talt med elever og lærere og har deltaget i forskellige undervisningssituationer og i flere af vore arrangementer. Vi har en god relation til Palle Kristensen, og han gør et flot job med tilsynet.

Eleverne

Vi har taget flere elever ind på skolen – fortrinsvis på de lave klassetrin. Vi har stadig for øje, at vi ønsker at være en lille skole, hvor der er plads til den enkelte elev. Der skal stadig være fokus på den individuelle undervisning og elevernes personlige udvikling. Derfor har vi ingen intentioner om at lade elevtallet stige voldsomt, selv om ventelisten fortsat er lang.

Den nye børnehaveklasse begyndte på skolen i august. Det kan være en stor omvæltning at begynde i skole, men vi har fundet en rytme, hvor eleverne hurtigt sammen med deres lærer blive en del af fællesskabet.

En gruppe unge mennesker forlod skolen ved sommerferiens begyndelse skolen for at fortsætte i ungdomsuddannelserne. Det er altid lidt mærkeligt at sige farvel til de unge, som vi har haft på skolen i mange år, men det er en sund og naturlig proces. Meget ofte ser vi vore tidligere elever dukke op ved skolens arrangementer året igennem. Enkelte af dem vender endda tilbage og deltager som medarbejdere på skolen i en periode.

Undervisningen

Som det er beskrevet ovenfor, forsøger vi dag for dag at bibringe eleverne viden og informationer, som de kan bruge senere i livet.

Dansk som 2. sprog

Når man ser på vores elever, vil man hurtigt kunne se, at skolen består af “regnbue-børn” – børn med mange forskellige farver og baggrunde. År for år underviser vi elever med dansk som 2. sprog. Vi ønsker på enhver måde, at disse børn skal have samme muligheder som de “etnisk danske” børn.

Vi ser rigtig gode resultater af denne undervisning, hvor eleverne ud over det ekstra fokus på det danske sprog lærer om dansk kultur og levemåde.

Også i alle andre fag på skolen indtænker vi den 2-sproglige funktion. Vi har set, at netop dette fokus ikke kun gavner elever med dansk som 2. sprog, men også har stor betydning for de øvrige elever. Det, som vi praktisk gør, kan f.eks. være at gennemgå faglige udtryk og svære ord, inden vi går i gang med et emne. Vi giver også eleverne mulighed for at spørge ind til ord og udtryk, de ikke forstår. Det er med til at holde fagligt fokus i fagene.

Landsresultatet i de afsluttende prøver viser, at børn med en 2-sproget baggrund som regel ligger 1 til 2 karakterer lavere end de, som har dansk som modersmål. Det er ikke vores erfaring på skolen. Vi ser ofte, at elever med 2-sproget baggrund ligger på højde med, eller endda højere, end deres danske kammerater.

 

Afsluttende prøver

9. klasse afslutter skoleforløbet med Folkeskolens Afsluttende Prøver i samme omfang som i den offentlige skole. Vi har derfor stor fokus på elevernes resultater ved disse prøver. Da vi skal leve op til, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen, er disse prøver væsentlige. Det er derfor med glæde og tilfredshed, at vi fortsat kan konstatere, at vore elever ligger over Folkeskolens gennemsnit. Også i maj/juni 2014 gennemførte eleverne i 9. klasse de skriftlige og mundtlige afgangsprøver og opnåede nogle fine resultater.

Set over en årrække kan vi konstatere, at vi har fundet en undervisningsform og en årsrytme, som generelt fører eleverne frem til rigtig gode resultater. Det fremgår af de efterfølgende grafer.

Resultater for de sidste tre prøveterminer ser således ud:

 

Gideonskolen havde et gennemsnit på 9,0. Det nationale gennemsnit er på 6,7.

Obligatoriske prøvefag betyder:

1-DA læsning
2-DA retskrivning
3-DA skriftlig
4-DA mundtlig
5-ENG mundtlig
6-MAT færdigheder
7-MAT problemløsning
8-FY

Gideonskolen havde et gennemsnit på 8,7. Det nationale gennemsnit er på 6,8.

Gideonskolen havde et gennemsnit på 8,0. Det nationale gennemsnit er på 6,8.

Mens det nationale gennemsnit ligger ret konstant, er der en forståelig variation af Gideonskolens elevers resultater. Vi har få elever. 9. klasse varierer mellem 9 og 14 elever. Det betyder, at enkelte elevers ringere resultater får stor gennemslagskraft på gennemsnittet.

Sundhed

I undervisningen lægger vi selvfølgelig vægt på almindelig sundhed, vigtigheden af bevægelse og sund kost. På forskellige klassetrin har vores sundhedsplejerske mindre samtaler med eleverne om deres personlige sundhed. 2., 3. og 4. klasse havde i januar besøg fra “Fars Køkkenskole”, hvor de lærte om sund kost og motion. I oktober deltog 9. klasse i et sundhedseksperimentarium sammen med andre elever på samme alder.

Konflikthåndtering

På Gideonskolen er lærerne synlige og nærværende. Måske er det derfor, at vi på skolen oplever meget få konflikter. Vi arbejder til stadighed med stort fokus på trivsel for den enkelte.

I konfliktsituationer har eleverne tre regler at følge:

1. Man kan sige fra over for kammerater, som ikke respekterer ens grænser.
2. Man kan gå fra situationen eller
3. Man kan bede en lærer om hjælp og råd.

Selvfølgelig sker det ind imellem, at en elev træder uden for grænserne. Dette medfører en personlig samtale med en lærer, hvor der er lejlighed til at uddybe og forklare på tomandshånd.

Musik og glæde

Gideonskolen er en skole fuld af sang, musik og glæde! Vi synger meget, og skolen har sit eget, dygtige band. På skolen har vi undervisning i blokfløjte og guitar. Nogle af de ældste elever deltager i musikundervisningen af yngre elever. Det fungerer flot. Mange elever går til musikundervisning efter skoletid, og det nyder vi godt af på skolen – både i hverdagen og ved vore mange arrangementer.

Hvert år har 3. og 4. klasse besøg fra Musikskolen i Vallensbæk, hvor de bliver præsenteret for mange forskellige tilbud. Det er rigtig spændende, og flere elever er tilknyttet denne musikskole.

I februar havde 3. og 4. klasse besøg af “Musik på Tværs”, og i marts deltog hele skolen i “Skolernes Sangdag”. Det var festligt.

Oplevelser

Midt i hverdagens arbejde er det altid dejligt med lidt afveksling. Vi har mange arrangementer både på skolen og “ud af huset”. Alle arrangementer har en eller anden form for indbygget læring, som er med til at understøtte og udbygge den daglige undervisning. Her skal blot nævnes nogle af dem

“På skolen”

Vi har haft forskellige besøg og arrangementer i det forløbne år. Vi har som før nævnt haft besøg af Musikskolen i Vallensbæk. I foråret optrådte elever fra 4. klasse for forældre og de andre elever på skolen med deres teaterstykke, “Robin Hood”, og 3. klasse gennemførte i maj læseteater med “Kylle-Rylle”. I maj havde vi på skolen besøg af Pam og Graham Yoko fra Sydafrika, og i september havde vi i forbindelse med “Den Naturvidenskabelige Uge” besøg til 7. og 8. klasse af forskere og videnskabsmænd, som fortalte om den nyeste forskning inden for en række områder, som “Snyd kræftcellerne til at begå selvmord”, “Cystrisk Fibrose”, “Alzheimers” og “Giftstoffer i din dagligdag”. I september deltog eleverne i “Alle Børn Cykler”, og “Lys på med Ludvig”- programmet blev gennemført med 4. klasse. I februar havde vi besøg af en missionær fra Myanmar (Burma), i juni måned havde vi besøg af Heidi og Tresville Verhoog fra Sydafrika og 7. – 9. klasse havde i september et besøg fra Kina.

I løbet af foråret var der besøg i børnehaveklassen af alle de kommende elever til børnehaveklassen – 1 eller 2 ad gangen. Det er vigtigt for at møde eleverne, inden de starter i skole for alvor, og i maj var så hele gruppen på besøg på en gang.

Fotografen kom på besøg i løbet af foråret, og der blev taget billeder af hver enkelt elev, af søskende, af klasserne, af lærerne og af hele skolen samlet. Det var som altid en festlig begivenhed.

Som de foregående år har vi haft de tilbagevendende fester og møder. I februar havde vi vores “Midtvejsmøde”, hvor der blev gjort status over, hvor langt vi var kommet. I april havde vi vores “Forårs- og Påskefest”, hvor eleverne optrådte, i maj havde vi “Årsmødet”, hvor revisoren fremlagde regnskabet, vores tilsynsrapport blev læst op og nye tiltag og informationer blev bekendtgjort. I juni havde vi vores store “Afslutningsfest” med optræden, uddeling af diplomer, pølsevogn, hoppeborg og grillmad. I september havde vi årets første forældremøde, og “Forældrekurset” for nye forældre blev gennemført.

3 – 4 gange om året har vi hvert år “Efter fyraftensmøder” for interesserede forældre. Der er altid en god tilslutning til disse møder, og vi oplever, at folk bliver inspireret af det, vi foretager os.

2 gange om året har vi skole-hjem samtaler, hvor lærerne mødes med forældre og elever til en dybere snak om den enkelte elevs skolegang. Disse tager udgangspunkt i de “Undervisningsrapporter”, som vi 3 gange om året sender hjem til forældrene.

3 gange om året har vi vores “Bonusbutik”, hvor eleverne bliver belønnet for deres daglige arbejde. Her kan købes rigtig mange forskellige skoleting, legetøj, guf og ture. Det er altid en fest med disse bonusbutikker.

“Ud af huset”

Eleverne har også mange oplevelser uden for skolen.

I april deltog 7. klasse i Dansklærerforeningens oplæsningskonkurrence, i maj var bh-klassen, 1. og 2. klasse i Zoologisk have på nogle spændende ture. 8. og 9. klasse deltog i arrangementet “Politiker for en dag” på Christiansborg, og i september var 8. og 9. klasse på besøg i Folketinget.

I oktober besøgte 7. klasse Statens Museum for Kunst til en guidet rundvisning, 9. klasse var i Jyllands-Postens Mediarium på Rådhuspladsen, og i november var det 8. og 9. klasses tur til at deltage i arrangementet “Politiker for en dag”.

Som sædvanlig var vi også i 2014 på besøg på Rådhuset i Vallensbæk med “et levende julekort”, og vi var derefter på Vallensbæk Bibliotek, hvor vi optrådte med de samme sange og danse.

Lejre mv.

I september tog næsten hele skolen på lejr på Hvidekilde i Kagerup. Endnu en gang var det en lejr fyldt med aktiviteter og oplevelser. Der bliver holdt bibeltimer, lavet sport og fremstillet kreative ting. Her er skovture, terrænløb og spændende udflugter til seværdigheder i nærheden. Det er altid en lejr, som ryster eleverne rigtig godt sammen i og på tværs af klasserne, og det er noget, alle elever ser frem til hvert år.

9. klasse deltog ikke i denne lejr. De tog nemlig til Berlin på en specielt tilrettelagt skolerejse samtidig med lejren.

Inklusion og undervisningsdifferentiering

Også i 2014 har vi haft stor fokus på inklusion. Vi har både en rummelighed og en erfaring med at tage os af elever med særlige behov. Gennem vores PPR er det blevet kendt i en videre kreds af konsulenter på hele Sjælland. Vi var derfor værter for et inklusionsarrangement, hvor 14 konsulenter besøgte os, fordi de havde hørt om vores ekstraordinære resultater. Det foregik midt i juni 2014 og var et særdeles vellykket arrangement.

Gideonskolen har i 2014 modtaget 469.943,03 kr.-, som er brugt til støtte til elever omfattet af inklusionsordningen. Disse elever er ikke defineret på samme måde som elever med vidtgående behov og elever med behov for ekstra dansk til 2-sprogede elever. Inklusionen har omfattet elever som tidligere har været defineret som specialundervisnings-krævende med vanskeligheder inden for et bredt spektrum. Det gælder både specifikke vanskeligheder, behov for initiering og monitorering, behov for strukturering af hverdagen og opfølgning omkring social adfærd og sociale spilleregler og aftaler. Vi har fulgt samme model for inklusion, som tidligere har givet gode resultater.

Vi har en del elever, som har brug for den specielt tilrettelagte undervisning. I gennemsnit for de to perioder (forår – efterår) har vi haft 27 elever fordelt på klasserne.

Inklusionen foretages bl.a. som

  • individuel undervisning og støtte i skolens Lærecentre
  • opdeling af klasser (halve klasser), så elever med inklusionsbehov er indgået i normalklassemiljø (gruppeundervisning) ved integration i et mindre antal elever
  • to-lærer-ordninger
  • individuel tilpasning af undervisningstid og progression for at sikre fagligt udbytte
    Formålet med integrationen er – og har været – at sikre elevens deltagelse i klassens / skolens normale arbejds- og undervisningssituation.

Mål for det kommende år

Vi er som skole på vej ind i en forandring på væsentlige punkter. Vi får en ny skoleleder, vi har taget flere elever ind, vi har bygget om på skolen, vi har påbegyndt tysk et år tidligere, og vi prøver på enhver måde at være på forkant med de nye tiltag fra Undervisningsministeriet.

I det kommende år vil vi gennem inspirationskurser give lærerne idéer og redskaber til en endnu mere målrettet læring. Som tidligere nævnt er vi allerede på forkant med Folkeskolens nye tiltag i Lærecentrene, men vi kan blive endnu bedre. Både i Lærecentrene og i gruppetimerne vil vi blive endnu tydeligere i vores målsætninger og feedback til eleverne, så vi får et fornyet fokus på elevernes progression.

I 2013 påbegyndte vi et forsøg med “elektronisk” målcheck. Det fortsatte i fuldt omfang i 2014. Det går ud på, at en medarbejder hver dag checker elevernes arbejde og indtaster resultatet på en tablet. Her registreres hver enkelt elevs data og progression dag for dag og uge for uge og viser hele tiden, hvor langt eleven er nået i sin faglige udvikling. Disse data er værdifulde – dels til at give elever og forældre et klart feedback på elevens arbejde – dels til at give læreren et brugbart redskab i sin planlægning af undervisningen. Disse check fortsætter og er blevet et brugbart og effektivt redskab i alle Lærecentre.

Gideonskolen har sammen med andre af de kristne friskoler tilmeldt sig en fælles IT platform: EasyIQ. Det er en spændende platform, hvor eleverne, efterhånden som det udvikles, får adgang til bl.a. Windows 365. På sigt kan de gemme deres stile og andre produktioner i “skyen”, således at de kan arbejde med deres ting både hjemme og i skolen – og således ikke er afhængige af eventuelle ikke fungerende overførsler og udprintninger. Der er mulighed for at benytte programmet til aflevering af skriftlige opgaver. Programmet blev ikke taget i brug i 2014 i det omfang, vi havde planlagt og forventet, men det ser ud til at åbne sig lidt efter lidt for vore elever.

Hjemmesiden

Skolens hjemmeside bliver konstant opdateret, og også her sker der forandringer. En del materiale, som tidligere lå på “Elevsider”, er nu placeret på andre steder, hvor de er mere tilgængelige.

På skolens hjemmeside kan man som sædvanligt se skolens nyhedsbreve, de vigtige datoer, tilsynsrapporter og andre lovbefalede dokumenter samt et helt fantastisk arkiv af herlige fotos fra skolens hverdag.

De ydre rammer

Selv om skolens bygninger ikke er helt nye mere, fremstår de stadig i meget fin stand. Her bliver konstant holdt øje med tingene, bygningerne bliver vedligeholdt og eventuelle skader bliver udbedret.

Det er vigtigt for os, at alting fremstår pænt og ordentligt. Også eleverne er gode til at komme og fortælle, hvis der er noget, der ikke er i orden. Besøgende på skolen har ofte rosende ord om vores skole og den fine stand, tingene fremstår i.

Relationen til kommunerne

Vi er glade og taknemmelige for den nærhed og imødekommenhed, vi bliver mødt med i Vallensbæk kommune. Borgmesteren taler altid meget pænt om os og er glad for at have os i kommunen. Sundhedsplejersken kommer på skolen en gang om ugen, og eleverne møder hende med tillid og fortrolighed. Skolepsykologen har vi et rigtig godt samarbejde med, og hun er til stor hjælp i de sager, der kræver hendes medvirken. Også talepædagogen har vi haft brug for nogle gange. Alle personer, vi har mødt gennem PPR Vallensbæk/Ishøj er kvalificerede, veluddannede og kompetente personer.

 

Økonomisk udvikling

Generelt

Elevtallet ved indgangen til det nye skoleår i august 2014 voksede fra 152 til 167. Det er fortrinsvis på de små årgange, at elevtallet er vokset. Den økonomiske udvikling i året 2014 har været meget tilfredsstillende. Vi har investeret i et nyt grupperum og et nyt børnehaveklasselokale. Samtlige stationære computere på skolen er nye og af bedste kvalitet.

Den daglige drift hænger fornuftigt sammen med skolens elevtal og antallet af medarbejdere. Det regnskabsmæssige overskud ligger på ca. 500.000 kr. Overskuddet overføres til skolens kapitalkonto. Af skolens egenkapital er anbragt 1 mio. kr. på fast rente i banken – f.eks. til vedligeholdelse af ejendommen og uforudsete hændelser.

Ejendommen

Købet af ejendommen i juni 2011 og omlægning af lån i Realkredit Danmark i 2012 har fået fuld virkning i kalenderåret 2013. Det har haft en forventet positiv virkning på skolens ejendomsudgifter. Afskrivning på ejendommen påvirker skolens drift med ca. 160.000,- kr. årligt. Selv om vores lån er forrentet lavt, er vi stadig opmærksomme på mulighederne for ændringer og følger finansmarkedet med interesse med henblik på et mere fordelagtigt renteforhold.

Skolens nye 5-årige budget viser en sund og fornuftig udvikling trods den generelle usikkerhed om de fremtidige statstilskud. Det gælder ikke mindst det særlige specialundervisningstilskud, som gennem årene har betydet rigtig meget på Gideonskolen. Vi har inkluderet elever med særlige forudsætninger og har kunnet rumme dem i skolens standardmodel for undervisning. Vi kender til dels tilskuddet for 2015, men fra august 2015 er der igen en stor usikkerhed om tilskuddets størrelse, for så vidt angår tilskud til “svært handicappede” elever.

Lærerløn

Den nye tjenestetidsaftale for lærere får ikke den store indvirkning på Gideonskolens hverdag. Vi har ganske vist haft en heldagsskole-lignende ordning siden Gideonskolens start i 1997 (som tidligere beskrevet). Vores medarbejdere har derfor altid haft tilstedeværelsespligt svarende til elevernes skemaer. Vi har hele tiden haft engelsk fra 1. klasse, og tolærerordning på de små klassetrin a.h.t. læseudviklingen og nærhed til voksne generelt som rollemodeller og vejledere – så på en række centrale områder lignede vi på forhånd modellen i Folkeskolereformen.

I forbindelse med regeringens genoprettelsespakke er Gideonskolen ramt af besparelser – som alle andre privatskoler. Koblingsprocenten blev også reduceret i 2014 med 1 % til 71 %, og det skal ses i forhold til den gennemsnitlige elevudgift i Folkeskolen i 2011, som var det laveste i mange år. For første gang i skolens historie betød det en reel nedgang i statstilskuddet fra 1. januar 2014. Lønomkostningerne er ikke blevet mindre i løbet af 2014, så der er hele tiden behov for at planlægge økonomisk og effektivisere arbejdssituationer, så antallet af medarbejdere holdes på et økonomisk forsvarligt niveau.

Specialundervisning

Gideonskolen modtager et væsentligt beløb til specialundervisning. Vi har stor erfaring i undervisning af elever både med almindelige behov og særlige behov. Skolens fleksible undervisningsform og individuelle fokus giver mulighed for at imødekomme disse elevers særlige behov. Denne bevilling følger finansloven og er en “afsnøring” af midler, som i forvejen er bevilget til de frie skoler. Den er dog stadig under politisk og organisatorisk debat. Vi er derfor nødt til at tilknytte midlertidige ansættelser i et omfang svarende til denne bevilling.

Tildelingen af inklusionstilskud er lagt i kendte rammer og reduceres igen fra august 2015. Hvad der sker på sigt er uvist på nuværende tidspunkt. Kravet om undervisning af elever med særlige behov i forhold til ansøgte antal timer frem for bevilgede antal timer sætter skolen under pres. Vi har dog fundet løsninger på det også.

Erfaring

Gideonskolen drives i et kendt økonomisk billede. Der er fundet en sund balance mellem elevtal, ansættelser og udgifter til f.eks. ejendom og undervisning. Med de politiske signaler omkring besparelser har vi valgt at udvide skolen med 15-20 elever for at tage højde for dette. Et overblik over skolens mange årsregnskaber viser reelle overskud i stort set alle år. Skolens daglige ledelse og bestyrelsen har stor opmærksomhed på den økonomiske udvikling.

Begivenheder efter regnskabsårets udløb

Der er fra balancedagen frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsregnskabet.

Vi gør opmærksom på, at Gideonskolen ikke har økonomiske forbindelser til andre institutioner, der modtager offentligt tilskud – hverken på skolens adresse eller andre steder.

Forventninger

Forventningerne til det kommende år er, at elevtallet vokser moderat. Vi kan rummes i vores nuværende ejendom et år eller to endnu, men så er det også nødvendigt med større bygningskapacitet.

Skolepengene forventes at stige i samme takt som tidligere år. Vi forventer, at udvide medarbejderstaben med 1,5 ansættelse i det kommende år

De administrative opgaver på skolen er stadig mere omfattende, men vi kan løse mange opgaver med den nuværende stab gennem effektivisering og digitalisering.

Skolens undervisning bliver løbende evalueret og justeret, og undervisningsmateriale bliver opdateret og indkøbt for hele tiden at være up-to-date. Skolens kendte og velfungerede undervisningsmateriale er kernen. Dette holder vi fast i. Disse materialer er specielt indrettet til individuel undervisning. Vores målsætning er at føre elever igennem den grundlæggende faglige udvikling inden udgangen af 7. klasse for derefter at udbygge, stabilisere og målrette undervisningen på slutmålene og de afsluttende prøver.

Vi vil gøre vort yderste for at leve op til de lovmæssige forpligtelser – også selv om forandringerne foregår hurtigt, og ikke mindst det administrative pres er stort. Pionererne på Gideonskolen er ikke så unge længere, men det personlige engagement er ikke mindre, og vi har eleverne i fokus. Når det lykkes for dem, så lykkes det for os og for skolen.

Konklusion

Gideonskolen er fortsat en populær skole med meget stor søgning fra lokalområdet. Vi har mere end 200 elever skrevet på venteliste både til nuværende og kommende årgange. Vi arbejder hårdt på at fastholde de gode relationer og ønsker at betjene flest muligt.

Vi giver ikke køb på skolens fundament som kristen skole med høj faglighed, trivsel og rummelighed. Vores opmærksom er hele tiden på faglig fornyelse, men det må ske i et overkommeligt tempo, så eleverne ikke stresses, og medarbejderne ikke bliver trætte.

Vi har gode og positive forventninger til arbejdet i det nye år.