NYHEDSBREV

Nr. 24 - 24. august 2018



 

Forældremøde

Tirsdag, den 4. september 2018 kl. 19:00, har vi forældremøde på Gideonskolen. Der sendes snart invitationer hjem til alle forældrene. Aftenen er et orienteringsmøde om forudsætninger og forventninger til det nye skoleår, både praktisk og under-visningsmæssigt. Der er også afsat tid, så forældre kan mødes med barnets kontaktlærer. Desuden vil der være tid til friere samvær omkring kaffen. Måske har nogle af vore forældre mulighed for at bage lidt til anledningen. Det vil vi være meget taknemmelige for.



 

Besøg af korleder

Tirsdag, den 21. august, havde vi besøg af korleder Stephan Nørklit Roed fra Brøndby Strand Kirke. Han fortalte eleverne i 0.-4. om de kortilbud, der i kirken. Det var meget inspirerende. Der var særlig fokus på spirekoret, der er for børn i 0. til 2. klasse. Koret øver hver onsdag kl. 15:45-16:30. Flere af vores elever synger allerede med i forskellige kor i Brøndby Strand Kirke. Hvis man er interesseret i, at ens barn synger med, kan man henvende sig til kirken. SPIREKORET starter den 29. august 2018. I spirekoret synges der børnesange, sanglege og salmer. Børnene vil optræde sammen med de større børn fra kirkens juniorkor.



 

Idræt

Om mandagen cykler eleverne fra 7.-9. klasse til Vallensbæk Idrætscenter, hvor skolen igen i år har adgang til meget gode idrætsfaciliteter. Af hensyn til elevernes sikkerhed er det vigtigt, at cyklerne er i ordentlig stand, og at eleverne har en cykelhjelm på. Det er vigtigt, at cykelhjelmen sidder rigtigt og beskytter i tilfælde af fald. Vi beder vores forældre om at være os behjælpelige med at tjekke, at både cykel og cykelhjelm er i orden. På forhånd tak.



 

Svømning

På mandag, den 27. august, begynder 1. og 2. klasse med svømmeundervisningen. Det er derfor vigtigt, at eleverne har svømmetøj med i skole. Eleverne i 1. klasse skal hver mandag møde kl. 8:00, fordi vores tildeling af tid i Egholmskolens svømmesal ligger lidt tidligt. For de fleste elever er det ikke noget problem, fordi de er på skolen i SFO i forvejen. Eleverne i 2. klasse møder til normal tid, kl. 08:30. Det bliver endnu en spændende sæson.



 

Vigtige datoer

LEJRSKOLE
Mandag, den 17. september 2018, til fredag, den 21. september 2018.

SKOLEREJSE TIL BERLIN
Mandag, den 17. september 2018, til fredag, den 21. september 2018, er skolens 8. klasse på skole-rejse til Berlin.

SKOLEREJSE TIL SYDAFRIKA
Onsdag, den 26. september 2018 til fredag, den 12. oktober 2018. Det er skolens 9. klasse, der skal afsted.

EFTERÅRSFERIE
Lørdag, den 13. oktober, til søndag, den 21. oktober 2018.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER