NYHEDSBREV

Nr. 10 - 23. marts 2018



 

Påskefest

Torsdag, den 22. marts, afholdte vi påskefest på Gideonskolen. Det blev til en festlig dag i skolens festsal med mange glade børn og forældre. Eleverne udførte sange, musikstykker og dans på fornem vis. Det var en stor glæde at se, hvordan den gode indsats kom til udtryk både på scenen og i det hele taget på hele skolen. Efter arrangementet i salen blev der serveret kaffe, the, saft og småkager. Det var fornøjeligt at være sammen, og der var god anledning til at tale med hinanden.



 

Generalprøve

Tirsdag, den 20. marts 2018, deltog vore elever i 9. klasse i afprøvning af to digitale prøver i hhv. dansk retskrivning og læsning. Resultaterne fra prøverne var generelt meget tilfredsstillende og gav igen eleverne et indtryk af de krav, der stilles til de afsluttende prøver.



 

God påske

Vi ønsker alle skolens elever og forældre en god påskehøjtid. Påsken er en af de vigtigste højtider i kristendommen. Det var her, at Jesus døde for mennesket og gav os alle mulighed for at tage imod ham. Jesus sejrede over døden og opstod på tredjedagen. Hans død og opstandelse har givet os mulighed for at modtage det evige liv og være i fællesskab med Gud. Uden Jesu offer ville det ikke være muligt. Vi håber, at I alle må få en dejlig tid med hinanden og nyde, at der er tid til at se hinanden lidt mere i øjnene end i hverdagen. På hjertelig gensyn igen tirsdag, den 3. april 2018.



 

Udtrækning

Tirsdag, den 3. april, er der udtrækning til naturfagsprøven. Her skal eleverne i 9. klasse udtrække de emner, som grupperne skal arbejde med i den kommende tid. Det bliver spændende, og vi ser frem til det videre forløb.



 

Vigtige datoer:

PÅSKEFERIE
Lørdag, den 24. marts, til mandag, den 2. april 2018.

STORE BEDEDAG
Fredag, den 27. april, til søndag, den 29. april 2018.

KRISTI HIMMELFART
Torsdag, den 10. maj, til søndag, den 13. maj 2018.

PINSEFERIE
Lørdag, den 19. maj, til mandag, den 21. maj 2018.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER

Se billeder fra Påskefesten, tryk HER