NYHEDSBREV

Nr. 34 - 24. november 2017



 

Pengene er sendt afsted

De indsamlede penge til Ikhaya Lethu er nu sendt til vores samarbejdspartner i Sydafrika. Pam Yoko skriver tilbage til skolen: ”Many lives will be changed because each one of you”. Det er meget livsbekræftende at se, hvorledes Gideonskolens elever igennem de sidste fem år har været med til at forandre børns liv i Afrika. Den 20. november blev der overført 102.170 kr., som er kommet ind i forbindelse med motionsløbet den 13. oktober 2017.




Rund fødselsdag

I anledningen af, at vores skoleleder, Henrik Due Jensen, d. 23. november fylder 50 år, skal der fra skolens side lyde et højt: Hjerteligt tillykke med fødselsdagen. Må Gud velsigne dig i dit nye år! Souschef, Else Lange.



 

Tillykke med valget

Else Lange og Henrik Due Jensen besøgte onsdag, den 22. november, borgmester Henrik Rasmussen for at ønske ham tillykke med valget. Vi er taknemmelige for det gode samarbejde, vi har med Vallensbæk Kommune.



 

Advent og jul

Fredag, den 24. november, pynter vi op på Gideonskolen, fordi julen snart står for døren. På skolen er det en tilbagevende tradition, at vi hænger stjerner op i vinduerne. Det giver en helt særlig stemning og en vished om, at nu er juletiden begyndt. Skolens elever involveres i processen med at lave forskellige dekorationer, julepynt og opsætning af stjerner, så skolen kan fremstå smukt i anledning af julehøjtiden. I Lukasevangeliet kapitel 2, kan vi læse om den skelsættende begivenhed, hvor Jesus kom til verden. Det var den måde, hvorpå Gud greb ind i verdenssituationen. Han sendte sin søn for, at alle, der tror på ham, skal have evigt liv. Det er dejligt budskab, vi fortsat aldrig bliver trætte af at høre og fortælle om. Vi glæder os nu til en dejlig julemåned her på Gideonskolen med ønsket om Guds fred og glæde i hvert menneskehjerte.



 

Beklædning efter årstiden

På Gideonskolen satser vi på, at eleverne så vidt muligt er ude i alle frikvartererne. Det betyder, at beklædningen skal være i orden. Eksempelvis er det godt med regntøj, varme jakker, huer og halstørklæder så man kan holde sig varm og tør. Det er også en god ide, at have sutsko fremfor strømpesokker.



 

Vigtige datoer:

JUL PÅ GIDEONSKOLEN
Fredag, den 1. december 2017, kl. 15:00

BESØG PÅ RÅDHUSET
Onsdag, den 6. december 2017, kl. 10:00

JULEAFSLUTNING
Onsdag, den 20. december 2017, kl. 08:30 til 11:00. Husk: Ingen SFO!

JULEFERIE
Torsdag, den 21. december 2017, til onsdag, den 3. januar 2018.

SKOLESTART
Torsdag, den 4. januar 2018, kl. 08:30.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER