NYHEDSBREV

Nr. 30 - 27. oktober 2017



 

Forældrekonsultationer

Onsdag, den 8. november, og torsdag, den 9. november, afholder vi forældrekonsultationer på Gideonskolen. I dag, fredag, bliver indbydelsen sendt med eleverne hjem, så forældrene har mulighed for at sende deres ønsketid tilbage til skolen. Forældrekonsultationerne tager udgangspunkt i de undervisningsrapporter, der vil blive sendt hjem inden konsultationerne. Det er en vigtig anledning til at sætte ord på, hvordan eleverne trives, og hvor der skal sættes ind for at sikre den bedst mulige skolegang. Hvis man kan lave en kage til anledningen, ville vi værdsætte dette. Se venligst svartalonen på indbydelsen.



 

Et godt løb for Afrika

Fredag, den 13. oktober, løb vi for “Ikhaya Lethu”, som er et børnehjem i byen Colenso i nærheden af Escourt i Sydafrika. Eleverne løb ca. 88.000 kr. ind til projektet. Det er meget imponerende. Pengene kommer nu stille og roligt ind på skolens konto. Hvis man ikke har fået indbetalt det lovede beløb, kan det gøres ved at indsætte pengene på Gideonskolens bankkonto: Danske Bank - reg.nr. 4180 konto 4180037586 - Mærk beløbet “Løb for Afrika”. Man kan også bruge MobilePay 91 61 77 67.



 

Bonusbutik

Torsdag, den 26. oktober 2017, var der igen Bonusbutik på Gideonskolen. Det forløb som altid godt og med stor begejstring, særligt hos de mindre elever. Det er et stort arbejde at få butikken stablet på benene, men det er også en stor glæde at se, hvordan det bringer smilet og forventningsglæde frem hos eleverne.
Eleverne har optjent bonuspengene for et veludført arbejde og god opførsel. Det kan med andre ord godt betale sig at yde en god indsats hver dag.



 

Vigtige datoer

JUL PÅ GIDEONSKOLEN
Fredag, den 1. december 2017, kl. 15.00 afholdes: Jul på Gideonskolen

JULEAFSLUTNING
Onsdag, den 20. december 2017.

JULEFERIE
Torsdag, den 21. december 2017, til onsdag, den 3. januar 2018.

SKOLESTART
Torsdag, den 4. januar 2018.



 

9. klasse - Sydafrika

En del af eleverne fra 9. klasse fortalte torsdag om deres oplevelser fra Sydafrika. De små elever lyttede opmærksomt med ved morgenandagten. Her fortalte de blandt andet om den konference, de deltog i. Noget af det, der havde gjort størst indtryk på 9. klasse, var den meget opmuntrende tone, der var på konferencen. De fortalte også om deres oplevelser fra deres møde med børnene på Siyakhula, som vi har samlet ind til igennem en del år.



 

Se billeder fra løbet for Ikhaya Lethu, tryk HER

Se flere billeder fra ugen, tryk HER