NYHEDSBREV

Nr. 21 - 23. juni 2017



 

Afslutningsfest

Torsdag, den 22. juni 2017 var der afslutningsfest på Gideonskolen. Det var som altid en glædelig begivenhed. Festsalen var fyldt til bristepunktet med familie og venner. Eleverne fremførte deres forskellige præsentationer. Det gjorde de fantastiske godt. Der blev traditionen tro uddelt masser af diplomer til eleverne og dem der havde gjort en ekstra indsats blev fremhævet for dette. Vi fik også sagt godt farvel til vores 9. klasse. Det skete med pomp og pragt da scenen blev fyldt med konfetti i slutningen af programmet. Efter fremførelserne i festsalen blev det tid til at spise grillmad, nyde hoppeborgen og hinandens gode selskab. Vi kan nu se tilbage på en fremragende dag med masser af glæde og godt humør. Vi ønsker særligt vores 9. klasse en rigtig god fremtid med deres videre uddannelser.



 

Sommerrengøring

Mandag, den 26. juni, er der Sommerrengøring fra kl. 14:00 - 18:00. Vi er taknemmelige for enhver, der har mulighed for at hjælpe os med dette. Der er sendt et brev med hjem om dette torsdag, den 15. juni 2017.



 

Startpakke

Fredag, den 16. juni 2017, sendte vi Startpakken med eleverne hjem. Dog glemte vi at vedlægge skemaet til fripladstilskuddet. Startpakken indeholder: Oplysninger om skoleåret 2017-18, samt den manglende: Ansøgning om fripladstilskud 2017-18.



 

SFO i sommerferien

Der er SFO fra mandag den 26. juni til fredag den 30. juni. Der er ikke SFO mandag, den 14. august, som er første skoledag. Vi skal gøre opmærksom på, at der er tilmeldingsfrist for SFO til skoleåret 2017 - 2018 senest tirsdag, den 27. juni 2017.



 

God sommer

Vi takker for et godt skoleår 2016 - 2017. Tak for et godt samarbejde og den gode opbakning vi oplever. Uden forældres, medarbejderes og elevernes gode vilje ville det ikke være det samme. Vi håber at I alle må få en rigtig god sommer med rig mulighed for at nyde hinandens selskab og det liv vi hver især er blevet betroet. Nyd de mange lyse dage vi har i Norden på denne tid af året.



 

Vigtige datoer:

SIDSTE SKOLEDAG

I dag fredag, den 23. juni 2017 slutter vi kl. 11:00. NB! Der er ingen SFO i dag, da skolens lærere tager på udflugt sammen!



 

Veloverståede prøver

Mandag, den 19. juni 2017 var 9. klasse til deres sidste prøve på Gideonskolen i Naturfag. De fik nogle meget flotte resultater for deres præstationer. Vi glæder os på deres vegne og ønsker dem alt godt i deres videre færd frem i livet. Vi glæder os over at de efter vores bedste overbevisning har fået et godt og solidt fundament for fremtiden.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER

Se billeder fra skoleafslutning, tryk HER