NYHEDSBREV

Nr. 10 - 17. marts 2017



 

Pengeuge

Tirsdag, den 14. marts og torsdag, den 16. marts 2017, havde vi besøg af en bankmand, der kom for at undervise eleverne i henholdsvis 9. klasse og 8. klasse om de faldgrupper, der er i forbindelse med at optage lån. Her er det vigtigt at være klædt på til at kunne håndtere alle de lånetilbud, der florerer i samfundet. Ikke mindst med kviklån. Det kan, som de fleste nok ved, få uoverskuelige konsekvenser for særligt unge mennesker, hvis de ikke er blevet gjort ordentlig bekendte med, hvad de forskellige lån kan indebære. Under kurset har eleverne desuden arbejdet med ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), budgetlægning og opsparing.  Hvis man har styr på sine udgifter og indtægter er der større sandsynlighed for, at man kan få nogle af sine drømme opfyldt. Det kræver disciplin at lykkes i den opgave.




 

20 ÅRS JUBILÆUM

Torsdag, den 16. marts blev der sendt indbydelser med eleverne hjem til jubilæet. Der blev også vedlagt et brev med opfordring til at bidrage med lagkager, skærekager eller muffins i anledning af jubilæet. Vi håber at rigtig mange af forældrene kan være med til at støtte op om arrangementet med dette tiltag.
Vi ser meget frem til festen, der løber af stablen den 1. april, kl. 13:00. På hjertelig gensyn.



 

Nye projektorer

Torsdag, den 16. marts, blev der sat to nye projektorer op i festsalen. Det har i længere tid været et stort ønske. Vi er glade for, at det nu er lykkedes. Det betyder, at vi fremadrettet bedre kan se, hvad der foregår på Power Point præsentationerne i festsalen. Vi håber, at det bliver til stor gavn for eleverne og medarbejderne. Den gamle projektor har holdt, siden skolen flyttede til Vallensbæk i 2001. Det er ret imponerende. Men nu var tiden til noget nyt og bedre.



 

Vigtige datoer:

20 ÅRS JUBILÆUM
Lørdag den 1. april 2017. Dagen skal betragtes som en skoledag, og elevernes deltagelse er derfor obligatorisk.

PÅSKEFERIE
Lørdag, den 8. april til mandag, den 17. april 2017

FOTOGRAFERING
Onsdag, den 26. april 2017.

FOLKESKOLENS PRØVER 9. KLASSE
Tirsdag, den 2. maj til onsdag, den 10. maj 2017 afholdes de skriftlige afgangsprøver FP9 for 9. klasse

STORE BEDEDAG
Fredag, den 12. maj til søndag, den 14. maj 2017

ÅRSMØDE
Tirsdag, den 23. maj 2017 - Datoen kan blive ændret!

KRISTI HIMMELFART
Torsdag, den 25. maj til søndag, den 28. maj 2017


Se flere billeder fra ugen, tryk HER