NYHEDSBREV

Nr. 04 - 27. januar 2017



 

Billesborg Cup

I dag fredag, den 27. januar, kører elever fra 4. - 9. klasse med bus til fodboldturnering i Ravnsborghallen i Køge. Vores elever skal spille kamp mod Billesborgskolen og Sydkystens Privatskole. I år har 7. klasses piger forberedt en lille dans, der skal fremføres under stævnet. Vi ønsker eleverne et godt stævne og glæder os til at høre nærmere om, hvordan det gik.



 

Vejomlægning

Vejomlægningen ned ad Strandesplanaden er gået i gang. Det kan godt få lidt betydning for trafikken frem og tilbage mellem skole og hjem. Vi beder derfor forældre om at iberegne lidt ekstra tid til aflevering af deres børn. Man skal også være opmærksom på, at bus 166 ifølge kommunen ikke stopper ved Nøddebo Allé frem til 30. juni 2017. Man kan holde sig orienteret om udviklingen i arbejdet på www.vallensbaek.dk/byudvikling og på kommunens Facebookside.



 

Brandøvelse

Fredag, den 20. januar, afholdte vi brandøvelse på Gideonskolen. Elever og lærere kom hurtig ud af den tilrøgede bygning, hvorefter de stillede op på græsplænen ved parkeringspladsen. En af vores elever blev af beredskabsstyrelsen bedt om at blive tilbage for at finde ud af, om vi opdagede, at denne person manglede. Det blev opdaget, og der blev straks sendt en medarbejder ind efter eleven. Alt i alt tog det ca. 4½ minut at sikre, at alle børn var ude af bygningen og i sikkerhed. Beredskabsinspektør Elias Samsø Larsen var yderst tilfreds med evakueringen. Han havde i øvrigt fire personer, med der var i praktik, og som skulle lave deres afsluttende opgave inden for området. De var også meget imponerede over indsatsen.



 

Besøg af Alterna efterskole

Onsdag, den 25. januar, havde vi besøg af efterskolen Alterna. De fremviste dramastykker for alle skolens elever i festsalen. Efter morgensamlingen fik de anledning til at præsentere deres efterskole for 7. og 8. klasse. Skolen har fire linjer, der går underfølgende betegnelse: Extreme Leadership, Performance, Serve og Music. Det var inspirerende at have dem på besøg.



 

Besøg fra Holland

Torsdag, den 26. januar, havde vi besøg af Jacob Hoogakker og Edward Koemans fra Holland. De er så småt begyndt at starte skoler, der arbejder på samme grundlag som os. De var forbi for at få yderligere inspiration til arbejdet.



 

Vigtige datoer:

MIDTVEJSMØDE
Onsdag, den 8. februar 2017 kl. 19:00

FORÆLDREKONSULTATIONER
Onsdag den 8. og torsdag den 9. marts 2017

20 ÅRS JUBILÆUM
Lørdag, den 1. april 2017

AFSLUTNINGSFEST
Torsdag, den 22. juni 2017

SOMMERFERIE
Lørdag, den 24. juni 2017

SKOLESTART
Mandag, den 14. august 2017

Se flere billeder fra ugen, tryk HER