NYHEDSBREV

Nr. 19 - 10. juni 2016



 

Flotte resultater

Tirsdag, den 7. juni 2016 var 9. klasse til mundtlig prøve i engelsk. Eleverne klarede prøverne yderst tilfredsstillende. Deres gode indsats blev flot belønnet. Nu mangler de blot to prøver. Det er i idræt og fysik. Vi ønsker eleverne alt det bedste med forberedelserne til de sidste prøver.



 

Glemt tøj

Glemt tøj lægges frem i spisesalen tirsdag den 14. juni 2016 om formiddagen. Hvis man har spørgsmål vedrørende dette bedes man rette henvendelse til Ingelise Johansen.



 

SFO i sommerferien

Der er SFO i den første uge efter sommerferien. Det er i perioden mandag den 27. juni til fredag den 1. juli 2016. Der er igen SFO i perioden torsdag, den 4. august til onsdag, den 10. august. Der er ingen SFO torsdag den 11. august, som er første skoledag. Nærmere information fås ved henvendelse til Kirsten Nielsen eller Ingelise Johansen. Vi skal gøre opmærksom på at der er tilmeldingsfrist for SFO til skoleåret 2016/17 senest tirsdag, den 28. juni 2016.



 

Startpakke 2016/2017

Alle familier skulle gerne have modtaget en startpakke med informationer om næste skoleår. I startpakken kan man eksempelvis læse om forskellige emner såsom befordring og fripladstilskud. Der er desuden oplysninger om skolebetaling, skolefritidsordningen (SFO) og en beskrivelse af de standarder vi har på Gideonskolen. Det er vigtigt, at man bruger lidt tid på at gennemlæse materialet så man er godt klædt på til at være forældre på Gideonskolen. Startpakken består af: Oplysninger om skoleåret 2016/17, og Ansøgning om Friplads og SFO tilskud for skoleåret 2016/17.



 

Bonusbutik

Onsdag, den 8. juni 2016 var det igen blevet tid til bonusbutik. Det var endnu en festlig anledning, hvor eleverne i løbet af formiddagen besøgte butikken med deres optjente bonuspenge. Disse bonuspenge er en belønning for en god indsats i hverdagen. Alle eleverne optjener bonuspenge i løbet af året og får på den måde en god oplevelse for deres indsats. I skolegården kunne man møde elever der legede med deres nyerhvervede sæbebobler og andet legetøj. Nogle af eleverne havde sparet sammen til en bibel eller en lommeregner, andre til en tur på McDonald’s.



 

Vigtige datoer i juni

Mandag, den 13. juni: 9. kl. prøve i idræt
Mandag, den 13. juni: 6. kl. på Arbejdsmuseet
Torsdag, den 16. juni: 8. kl. på Bakkehusmuseet
Mandag,
  den 20. juni: Hjemsendelse af Undervisningsrapporter
Mandag,
  den 20. juni: 9. kl. prøve i fysik
Torsdag,
  den 23. juni: Afslutningsfest kl. 15:30
Fredag,   den 24. juni: Sidste skoledag kl. 08:30 - 11:00 *)
Mandag,
  den 27. juni: Sommer-rengøring kl. 14:00 - 18:00

* Sidste skoledag, den 24. juni begynder kl. 08:30 og slutter kl. 11:00. Der er ingen SFO denne dag, da skolens medarbejdere er på sommerudflugt.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER