NYHEDSBREV

Nr. 39 - 18. december 2015



 

Sidste skoledag i 2015

På tirsdag, den 22. december slutter skolen kl. 11. Der vil i løbet af formiddagen blive afholdt en lille gudstjeneste for børnene. Vi synger sammen og går rundt om juletræet. Nogle af eleverne kommer med musikalske indslag, som de øvrige elever kan nyde. Eleverne får også julegaver og en lille historie. Det bliver en hyggelig stund. Eleverne skal ikke have madpakker med på denne dag. Inden eleverne går hjem får de en lille servering. Skolens medarbejdere har efterfølgende et julefrokostarrangement på skolen. Derfor er det vigtigt at alle elever bliver hentet til tiden. Der er ikke SFO denne dag.



 

Vellykket besøg på Rådhuset

Torsdag, den 17. december optrådte en del af skolens elever på Rådhuset i Vallensbæk Strand. Det gjorde som sædvanlig rigtig godt og de fremmødte medarbejdere fra Rådhuset virkede også taknemmelige og glade for fremførelsen af både musik, dans og sang. Borgermester, Henrik Rasmussen gav de fremmødte elever lidt ord med på vejen og som skole takkede vi kommunen for det gode samarbejde som vi håber vil fortsætte i det nye år.



 

Julearrangement i Brøndby Strand kirke

Fredag, den 18. december er børnehaveklassen og 1. til 3. klasse til et julearrangement som vi er inviteret til af Brøndby Strand Kirke. Der vil blive sunget nogle sange og evangeliet vil blive præsenteret for eleverne. En pæn del af vores elever kommer allerede fra Brøndby Strand og derfor er det en god anledning til at mærke stemningen i den lokale kirke. Vi glæder os over de mange tiltag der gøres i nærområdet for at mennesker kan stifte bekendtskab med det kristne budskab.



 

Oprydning

Vi har bedt eleverne om at tømme deres skabe og huske alle deres ejendele. Det vil sige de skal huske at tage alt deres overtøj med sig hjem senest tirsdag den 22. december. Det er muligt at nogle af eleverne kommer hjem med ting der måske har været savnet et stykke tid. Elevernes sutsko må gerne blive på skolen.



 

God jul og godt nytår

Vi ønsker alle vore elever og deres familier en rigtig god jul. I denne tid kan vi glæde os over at Jesus Kristus kom til verden for at give mennesker mulighed for tro på Ham og få del i frelsen. Vi ønsker også alle familierne et rigtig godt nytår med mange gode familiemæssige oplevelser.



 

Første skoledag i 2016

Skolen åbner dørene for eleverne mandag, den 4. januar 2016, til normal tid. Vi håber alle vores elever kommer veludhvilet tilbage i skole så de kan arbejde målrettet med deres skolearbejde. Vi ser frem til en ny god periode, hvor vi kan hjælpe dem på vej mod større viden, indsigt og taknemmelighed for livet.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER