NYHEDSBREV

Nr. 21 - 20. juni 2014



 

Velkommen til fest

På torsdag, den 26. juni 2014 holder vi afslutningsfest kl.15:30 til ca. 17:30. Der er fest for alle elever, og vi har inviteret forældre og nærmeste familie til at deltage. Det er afslutningen på det 17. skoleår på Gideonskolen. Vi uddeler diplomer til alle elever, og viser særlig opmærksomhed over for vore elever i 9. klasse, som forlader skolen nu. Vi glæder os sammen over at være nået til vejs ende med endnu en 9. klasse, og ønsker dem det allerbedste på deres videre rejse i livet. Festen starter i skolens festsal, og når det officielle program er afsluttet fortsætter vi med en festmiddag omkring grillen og pølsevognen. Vi håber på og beder om godt vejr, så vores program kan gennemføres som planlagt. Der er i denne uge sendt en invitation med hjem, og vi beder familierne om at tilmelde sig, så vi kan planlægge indkøb og program. Svartalonen bedes venligst returneret senest på mandag, den 23. juni 2014. Velkommen.



 

Besøg fra Sydafrika

På torsdag og fredag i næste uge får vi besøg af Heidi og Tresville Verhoog fra Cape Town i Sydafrika. Tresville har besøgt os før og denne gang har han sin hustru med. Vi glæder os til at have vore gæster med ved afslutningsfesten i år.



 

Undervisningsrapporter

Den sidste Undervisningsrapport i dette skoleår er skrevet og givet fri på Gideonweb. Forældre med adgangskode kan se den allerede nu. På mandag, den 23. juni 2014 sender vi papirudgaven med hjem til underskrift. Den ene kopi bedes venligst returneret til skolen til arkivering. Der er ingen konsultation i forbindelse med denne rapport, men skolens lærere er klar til at tale med forældre, som måtte ønske det alligevel. Ring gerne.



 

SFO i sommerferien

SFO’en er åben fra mandag, den 30. juni 2014 til fredag, den 4. juli 2014, og igen fra mandag, den 4. til fredag den 8. august 2014. SFO’en er kun åben for elever, som på nuværende tidspunkt er tilmeldt. Det er Ingelise Johansen som er ansvarlig for dette.



 

Sidste skoledag

Sidste skoledag i dette skoleår er på fredag, den 27. august 2014. Alle elever møder til normal tid, og skolen lukker kl. 11. Dagen falder i to dele. Første del er oprydning af arbejdspladserne og garderobeskabene. Anden del er samling i salen, hvor vi tager afsked med elever og medarbejdere, som forlader skolen. Dagen slutter med en lille forfriskning inden alle elever sendes hjem. Der er ingen SFO. Vi beder forældre, som har brug for det om at finde alternativ pasning. Skolen lukker kl. 11, og derefter tager alle skolens medarbejdere på en personaleudflugt sammen.



 

Rengøring og oprydning

I lighed med tidligere år inviterer vi alle forældre, som har mulighed for det - til at hjælpe os med den store årlige hovedrengøring. Den finder sted mandag eftermiddag og aften, den 30. juni 2014. I næste uge sendes der invitation med eleverne hjem, så man kan tilmelde sig.



 

Startpakke

Startpakken til det nye skoleår sendes hjem i næste uge. Den indeholder alle relevante oplysninger og praktiske forhold, som er vigtige i forbindelse med det nye skoleår.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER