NYHEDSBREV

Nr. 23 - 25. juni 2010



 

God sommerferie

I går, torsdag, den 24. juni 2010, holdt vi afslutningsfest på Gideonskolen. Det foregik i den tradition, som vi har udviklet på Gideonskolen. Alle skolens familier var inviteret til at fejre dagen med os - og der var rigtig mange. Vi ønsker at rose og anerkende de mange elever, som i årets løb har arbejdet hårdt for at nå deres mål og måske er kommet endnu længere. Der blev der uddelt rigtig mange diplomer. 9. klasse fik også udleveret deres afgangsbeviser. De har opnået rigtig flotte resultater, og vi er stolte af at kunne sende så fornem en årgang videre til næste led i deres uddannelse. Tillykke med det. Efter alt dette var det tid til at hygge sig sammen udenfor. Vi inviterede til grill og tilbehør, og der var rigeligt til alle. Eleverne hyggede sig med de opstillede hoppeborge, pølsevognen og de mange andre ting. Vi var sammen om at sætte et festligt punktum for dette skoleår. Vi ønsker alle vore elever og deres familier en rigtig god sommerferie.



 

SFO i sommerferien

I denne uge har forældre tilmeldt børn til SFO i sommerferien. Vi regner med at alle interesserede har henvendt sig, så vi kan planlægge sommerens SFO ud fra de tilmeldte elever.



 

Startpakke

I løbet af næste uge sender vi "startpakken" hjem. Den indeholder oplysninger om det nye skoleår. Der er bl.a. informationer om skolepenge, ansøgning om tilskud til skolepenge og SFO, befordringstilskud og mange andre nyttige oplysninger om det nye skoleår.



 

Forældrerengøring

I næste uge har vi inviteret forældre til at hjælpe os med rengøring af skolen. Vi vil gøre skolen klar, så den er ren og pæn til det nye skoleår. Vi har sendt besked med hjem, og håber at se mange, der - trods ferien - kan komme og hjælpe os på mandag. Velkommen til en fælles indsats på mandag fra kl. 14 - 19.



 

Glemmetøj

Vi havde lagt glemt tøj frem til gennemsyn i denne uge. Forældre, som selv gerne vil se glemmetøjet igennem, er velkommen i næste uge. Derefter vil det resterende glemmetøj blive givet videre til velgørende formål.


Farvel

Vi har taget afsked med Louise Pehrson og Daniel Krangi, som har været ansat i tidsbegrænsede stillinger i dette og det forrige skoleår. De har begge bidraget med en positiv og værdsat indsats på Gideonskolen i denne periode. Tak for jeres indsats og varmt tak for den tid, vi har haft sammen. Tak også til Manuela Sekyere og Toke Andersen for deres indsats i det forløbne år. Det har været dejligt at møde vore tidligere elever i en ny rolle. I dag har vi også taget afsked med elever, som forlader skolen for at fortsætte på andre skoler.



 

Kontakt i sommerferien

Forældre, som har brug for at kontakte skolen i sommerferien kan ringe til enten Else Lange på tlf.: 20 97 47 68 eller Ib Mogens Johansen på tlf.: 40 10 53 67.



 

Vi mødes igen

Det nye skoleår starter torsdag, den 12. august 2010. Skoledagen er fra kl. 09:00 - 11:00. Det er en introduktionsdag. Alle forældre er velkomne til gudstjenesten, som er starten på det nye skoleår.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER