NYHEDSBREV

Nr. 35 - 20. november 2009



 

Diplom for læsning

I går fik eleverne i ABC deres diplom for at have gennemført skolens læsetræningsprogram. Nu er de klar til læsetræning. De har fået 300 timers dansk siden skoleårets begyndelse og har været alle bogstaver og lyde igennem. Det er en dygtig klasse, som har gjort det godt, og alle har bestået testen. I de næste måneder skal eleverne have intensiv læsetræning. Det sker gennem daglig læsning af Orienterings- og Scienshæfter. Det er en spændende udvikling for børnene og en dejlig oplevelse for de voksne - både hjemme og i skolen - når læsekoden knækkes. Vi har fejret eleverne med en bagedag, og også det har været en festlig oplevelse.



 

Vi pynter op

På næste fredag, den 27. november 2009, pynter vi op til advent og jul på skolen. Nogle grupper er involveret i det, mens andre har et andet program. Som sædvanligt vil huset stråle med stjerner i vinduerne og lys andre steder. Det er blevet en tradition, at Gideonskolen bliver et tydeligt vidnesbyrd om "stjernen" fra Betlehem, som ledte de vise mænd til stalden, hvor Jesus blev født. Vi ved, at mange i lokalområdet positivt bemærker denne situation.



 

Tillykke borgmester!

Ved kommunalvalget i tirsdags blev borgmester Kurt Hockerup genvalgt som borgmester i Vallensbæk kommune. Vi ønsker varmt tillykke med valget. I onsdags besøgte vi borgmesteren med en blomsterhilsen fra skolen. Det er en tryghed for os at vide, at den samme politiske forvaltning betjener os.



 

Rejse til Sydafrika

På onsdag, den 25. november 2009, rejser Ib og Ingelise Johansen til Sydafrika sammen med 11 af vore elever fra 9. klasse. Det er en tur, som har været planlagt rigtig længe. Eleverne skal opleve natur, folk og historie i Sydafrika og deltage i en stor konference med ca. 2.000 unge mennesker på deres alder. Eleverne skal medvirke med musik, dans, sport, skak, dam, PowerPoints og udstille forskellige tegninger og billeder, som de har lavet. Det er et stort arrangement, som vi glæder os over at vore elever få mulighed for at deltage i. Kontakt til skolen sker som sædvanlig. Ønsker man kontakt med skolens ledelse, så kontakt Else Lange på tlf.: 20974768.



 

BH-klasse næste år

Vi har skrevet til alle familier, som har børn skrevet op til den kommende børnehaveklasse i august 2010. Vi beder forældrene om at bekræfte, at de fortsat ønsker den reserverede plads. Evt. ledige pladser bliver tilbudt forældre med børn på ventelisten. Skulle der i skolens nuværende forældrekreds være nogle, som har glemt at skrive deres børn op, så er det vigtigt at kontakte skolen nu for at gøre opmærksom på det.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER