NYHEDSBREV

Nr. 27 - 11. september 2009


Flot opbakning

Ved forældremødet i tirsdags var der flot opbakning fra skolens forældre. Vi måtte sætte ekstra stole frem for at give plads til alle. Der var en god stemning og et levende engagement i forældre-kredsen. Det er rigtig vigtigt for en skole at have forældrenes opmærksomhed på både de store linjer og de små ting. Skolens leder fremhævede betydningen af rollemodeller, så børnene har mulighed for at tage ved lære af voksne og vælge forbilleder. Skolens værdier som: Integritet - excellence og gudsfrygt blev præsenteret og forklaret som væsentlige parametre for gennemsigtighed og sammenhæng i skolens og dermed også børnenes hverdag. Ud over dette blev skolestarten og børnenes hverdag på skolen gennemgået og kommenteret. Der blev tid til samtaler med klasselærerne og et besøg i de forskellige lærecentre, så forældrene kunne se børnenes arbejdspladser. En hyggelig kop kaffe afsluttede aftenen. Tak for en dejlig aften.



 

Adresseliste

Vi er næsten klar med en samlet adresseliste over skolens elever. Vi fremlagde resultatet for forældrene ved mødet i tirsdags. Vi har fået enkelte rettelser, som nu er klaret. Forældre, som ikke kunne deltage i forældremødet er velkommen til at give deres tilbagemelding inden vi trykker listen og sender den hjem. Det kunne f.eks. være, at man ikke ønsker sit telefonnummer offentliggjort. Tilbagemeldinger om dette bedes venligst givet til skolens kontor i løbet af den kommende uge.


Manuela Sekyere
 

Forældrekursus

I morgen, lørdag, den 12. september 2009 kl. 9.00-ca.12 er der forældrekursus på Gideonskolen. Skolens nye forældre - og forældre, som ikke tidligere har været på dette kursus - er inviteret. Vi glæder os til en hyggelig formiddag med historie, pædagogik og godt fællesskab.



 

Velkommen på lejrskole

I dage har vi hjemsendt information om den kommende lejrskole. Den finder sted fra mandag, den 28. september til fredag, den 2. oktober 2009. Turen går til Lyngsbo ved Fredericia. Her har vi været flere gange. Eleverne kender stedet, og vi glæder os til endnu et besøg. Vi mødes på Høje Taastrup station mandag, den 28. september 2009 kl. 8:30. Bagagen lægges i bussen, som kører den til lejren. Vi er hjemme igen fredag, den 2. oktober på Høje Taastrup station kl. 13:15 med tog fra Fredericia. Der skal betales kr. 400,- pr. elev for deltagelse i arrangementet. Ud over dette kan der medbringes højst 50,- kr. til lommepenge. Beløbene skal betales senest den 25. september 2009 - enten kontant eller ved bankoverførsel til skolens konto. Vi glæder os til en dejlig uge.



 

Alle Børn Cykler

Den første uge er gået med "Alle Børn Cykler". Det er forløbet rigtig godt. Mange elever har cyklet enten til og fra skole eller hjemme, hvor de bor. Der har været trængsel ved cykelstativerne, men generelt er det gået godt.



 

Efterår

Vejret har været fantastisk flot de senere dage. Hvis man ikke vidste, at vi skriver "september", så kunne man tro det fortsat var sommer. Men vær alligevel opmærksom. Det skifter hurtigt, og det er godt at være forberedt på blæst, kulde og regn.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER