NYHEDSBREV

Nr. 25 - 31. august 2007


Alle Børn Cykler (ABC)

Fra på mandag, den 3. september 2007 til fredag, den 14. september 2007, er vi med i et projekt for at få rigtig mange elever på danske skoler til at cykle. Det er "sjov motion". Alle elever kan deltage. Det gælder om at cykle til og fra skole. For de mindste elever og for de elever, der har langt til skole eller en farlig cykelvej, gælder en særlig regel. Hvis du ikke må eller kan cykle til skole, kan du cykle en tur efter skole sammen med din far eller mor.

Man er på hold med sin klasse, og det giver et point til klassen, hver gang man cykler til skole. Når man husker cykelhjelmen giver det et ekstra point. Man kan altså får 2 point hver dag i hele perioden. Alle Gideonskolens elever er med i projektet. Vi er en del af de 112.000 elever, som nu er tilmeldt ABC. Cyklen skal være i orden. Det vil vi beder elever og forældre at sikre i fællesskab. På mandag, den 3. september vil vi gøre lidt ekstra ud af et cykel check. Velkommen til et spændende projekt.



 

Georg Stage

Vi har før besøgt skoleskibet "Georg Stage". Det er en spændende oplevelse at komme omkring på skibet og forstå lidt af livet i hverdagen på skoleskibet. På tirsdag, den 4. september har vi planlagt et besøg på skoleskibet. Det gælder alle elever fra junior og opefter (3. - 10. klasse). Nogle af eleverne vil desuden besøge Orlogsmuseets ubåde, som ligger i nærheden. Vi arbejder også med andre muligheder. "Georg Stage" ligger til kajs på Holmen i Københavns Havn. Vi tror, det bliver en spændende dag.



 

Start på Alpha-kursus

Et af skolens forældrepar har ansvar for opstart af et Alpha-kursus i Brøndby Strand Kirke. Det er et kursus som gennemgår grundlæggende emner i kristen tro. Kurset starter med en koncert med Etta Cameron på mandag, den 3. september 2007 kl. 19:15 i Brøndby Strand Kirke. Koncerten koster 50,- kr. Billetter kan købes ved indgangen. Alle er velkommen til koncerten - også selv om man ikke har planer om at deltage i Alpha-kurset.



 

Forældrekursus

Lørdag, den 8. september kl. 9 - 12. Vi glæder os til at se alle nye forældre til kursus. Invitationen gælder også alle forældre, som ikke tidligere har været med på et sådant kursus. Der sendes invitation med tilmelding med hjem på mandag. Kurset gennemgår skolens filosofi, historie og pædagogik. Der bliver også lejlighed til at høre nærmere om de nye børns skolestart.



 

Forældremøde

Den 11. september 2007 kl. 19 til 21 har vi dette skoleårs første forældremøde. Invitationen er til alle skolens forældre. Mødet består af to dele. Første del er en generel orientering om skolen ved det nye skoleårs begyndelse og om planerne for det nye skoleår. Der bliver bl.a. informeret om skolens 10 års jubilæum, den nye karakterskala, lejrskolen i september, elevtal og økonomi m.m. Anden del er sammen med kontaktlærerne. Man mødes på klasseplan og ser nærmere på klassens aktuelle situation. Vi glæder os til at se alle forældre, og byder varmt velkommen. Der sendes invitation med tilmelding i løbet af næste uge.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER