NYHEDSBREV

Nr. 15 - 3. maj 2007


Store Bededag

Skolen er lukket i morgen på grund af Store Bededag. Det er en national helligdag. Den "Store Bededag" var blot én ud af mange bededage. Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele 3 faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning d. 27 marts 1686, og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde Bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.

I dag forbinder vi den mest med varme hveder, men faktisk var Store Bededag tiltænkt bøn, faste og bod. Oprindelig var det forbudt at arbejde på Store Bededag. Det betød for bagerne, at de ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne spise og eventuelt varme dagen efter. Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender: Man spiser varme hveder aftenen inden Store Bededag. Mange steder er traditionen med bøn for nationen genoptaget i de senere år. Det kan der være mange gode grunde til.



 

Prøve i udtræk

I går fik vore elever i 9. klasse besked om, hvilke fag der er trukket ud til nogle af de skriftlige prøver. På Gideonskolen er det: historie og biologi. Historie er en 2 timers skriftlig prøve. Biologi er en halv times internetprøve, hvor karakteren gives umiddelbart efter til eleverne.

Den samlede prøvesituation ser herefter således ud:

Skriftlige prøver:

Onsdag, 9. maj 2007, kl. 10:00 - 11:00: Biologi
Fredag, 11. maj 2007, kl. 09:00 - 11:00: Historie
Mandag, 14. maj 2007, kl. 13:00 - 14:30: Dansk, læsning og retstavning
Tirsdag, 15. maj 2007, kl. 09:00 - 13:00: Matematik
Onsdag, 16. maj 2007, kl. 09:00 - 12:30:
Dansk, skriftlig fremstilling

Mundtlige prøver:

Torsdag, 7. juni 2007, fra kl. 8:30: Engelsk
Fredag, 15. juni 2007, fra kl. 8:30: Fysik/kemi
Onsdag, 20. juni 2007, fra kl. 8:00: Dansk

Nærmere information, tryk her!



 

Næste skoleår

Vi er godt i gang med planlægning af næste skoleår. Enkelte elever slutter på Gideonskolen, men det giver ikke mere plads i det store lærecenter, fordi elever fra 4. klasse flytter ind fra juniorlærecenteret, når de kommer i 5. klasse. Den nye børnehaveklasse mødes for første gang på næste fredag, den 11. maj 2007 kl. 14:30 til en præsentation og introduktion. Der er fyldt op med 13 elever. Vi håber at skolens egne forældre har klaret deres behov for plads - ellers må vi opfordre forældre til snarest at kontakte skolen for nærmere afklaring.



 

Udesæson

Idræt på 6. til 10. klassetrin er i gang med udesæsonen. Vi har stadig mulighed for at gå indendørs, hvis vejret ikke er det bedste. Det foregår fortsat på Egholmskolen. Husk det rigtige tøj til den rigtige dag. Elever på de andre klassetrin fortsætte med svømning frem til sommerferien. Flere hold er i gang med at tage prøver.



 

Årsmøde 2007

Husk skolens årsmøde, tirsdag, den 22. maj 2007 kl. 19. Vi har indkaldt til mødet, og minder derfor blot om, at det er snart. Der sendes besked hjem med børnene i begyndelsen af maj, så kan man tilmelde sig.


 

Se flere billeder fra ugen, tryk HER