NYHEDSBREV

Nr. 27 - 15. september 2006


Besøg fra Sydafrika

Graham Yoko underviste ved lærernes konference i sidste weekend. I denne uge har vi haft besøg på Gideonskolen af Graham Yoko. Graham Yoko er et kendt ansigt på skolen. Vi har i alle år haft at særligt samarbejde med Sydafrika. Graham Yoko talte til børnene ved gudstjenesten i onsdags og har desuden deltaget i nogle gruppetimer i engelsk. Lærernes konference sidste weekend havde som tema: "Hvad betyder mest?". Det var meget motiverende og opmuntrende for os som medarbejdere.



 

Gensyn med Graham

I søndags havde vi inviteret eleverne fra sidste års afgangsklasser til et gensyn med Graham Yoko. Disse elever var i Sydafrika til Den internationale Elevkonference i efteråret 2005 og boede bl.a. hos Graham Yoko. Det var festligt at mødes med dem alle sammen igen og lytte til deres oplevelser fra skolestarten på de forskellige gymnasier, som de nu er startet på. Der var en festlig og optimistisk stemning.



 

Vallensbæk musikskole

I mandags havde vi besøg fra Vallensbæk Musikskole. Det var et et inspirationsmøde for eleverne i 5. klasse. Flere elever ønskede på baggrund af dette besøg at deltage i en instrumentprøve onsdag aften på musikskolen.

 

Det daglige arbejde

Det er nu en måned siden, vi begyndte på det nye skoleår. Vi har fundet den daglige rytme og hverdagen kører flot. Eleverne arbejder generelt godt og er motiverede for at lære og for at arbejde. Der er selvfølgelig mange nuancer, men det overordnede billede ser rigtig godt ud.

Det er vigtigt, at eleverne har styr på deres egen arbejdsplads. Det er en stor fordel, at arbejdspladsen er velordnet og overskuelig. Vi har derfor indført en vandrepokal, som gives til elever, som på særlig måde har vist opmærksomhed på sin egen arbejdsplads i den forløbne uge.



 

Kontaktbog, blå mappe mv.

Alle elever har nu fået en kontaktbog. Den skal med frem og tilbage hver dag. Forældrene bedes venligst se i den hver dag. Vi beder forældrene bruge den til de korte, vigtige beskeder om f.eks. sygdom, tandlæge, frihed mv.

Den "blå mappe" (eller tilsvarende mappe) skal bruges til elevernes hjemmearbejde. Den skal også med frem og tilbage. Den er indført for at beskytte materialerne.

Adresselisten er nu færdig. Den er omdelt til alle elever. Listen er udbygget, så der efter hver elevs navn står, hvilken klasse den pågældende hører til. Det har været et ønske fra flere at få den detalje med. Pas godt på listen. Brug den med hensigt og respekt.



 

Stort malerarbejde

I løbet af ugen har en af skolens forældre malet alle bænke/borde for os. Vejret har været ideelt, og det er lykkedes at nå det. Nu tørrer de i weekenden, og så er de igen klar til brug fra på mandag. Tak for en stor og fornem indsats.



 

Bibler til salg

Vi har nu fået nye forsyninger af Bibler. Vi har en paper-back udgave til 100,- kr. og en udgave med fast bind til 200,-. Det er en del under normal udsalgspris i forretningerne, men vi vil gerne inspirere alle vore elever til selv at eje en Bibel. Den kan købes på skolen.
 

Se flere billeder fra ugen, tryk HER