NYHEDSBREV

Nr. 19 - 10. juni 2005


 


Fotografen kom i modvind


Fyraftensmøde

I tirsdags havde vi glæde af at møde ti nye interesserede forældre, som gerne ville vide mere om Gideonskolen. Det blev igen en spændende anledning til at fortælle om skolens bærende tanker - både den pædagogiske og den kristne. Der var en dejlig opslutning omkring skolen og stor interesse for at få børn skrevet op til start på Gideonskolen.



Gaver fra Arla
 

Ny børnehaveklasse

I eftermiddag, fredag, den 10. juni 2005, mødes en del af eleverne til den kommende børnehaveklasse med deres forældre for at blive præsenteret for hinanden og introduceret til det nye og spændende, som skal ske i deres liv.

Der er mange praktiske forhold, som skal omtales og gennemtænkes, når ens dreng eller pige skal starte i skole. Heldigvis er mange af familierne kendt på skolen, fordi de har - eller har haft - andre børn på skolen.

Nu er der jo heller ikke så lang tid til august, så det er godt at være forberedt. Velkommen til alle de nye drenge og piger.

 

Undervisningsrapporter

I løbet af søndagen vil de nye undervisningsrapporter være tilgængelige på "Gideonweb". Man kan både se dem og printe dem ud, hvis man vil det.

Alle elever får på mandag to kopier med hjem af den færdige rapport. Den ene kopi skal afleveres igen på skolen i underskrevet stand inden sommerferien. Den anden kan gemmes derhjemme.

Der er ikke planlagt konsultation i forbindelse med hjemsendelse af denne rapport. Hvis forældre ønsker at tale med os i den anledning, står vi naturligvis til rådighed. Ring og aftal nærmere.



Bonusbutik
 

Sidste skoleuge

På mandag går vi ind i sidste skoleuge før sommerferien. Det bliver nogle indholdsrige dage, som både giver plads til en faglig slutspurt og til kreativ udfoldelse. Vi har inspireret vore elever til at holde "dampen" oppe, så vi når i mål på en god og tilfredsstillende måde.



 

AFSLUTNINGSFEST

Velkommen til afslutningsfest torsdag, den 16. juni 2005 kl. 15:30 - ca. 17:30
Skolens elever optræder - der uddeles diplomer, og vi spiser sammen. Vi serverer mad til alle skolens elever og familier, og håber på godt vejr, da det skal foregå udendørs. Det vil være en rigtig god idé at medbringe "skovturssættet" med små klapstole og et lille bord. Selv om vi har noget udstyr, så er der langt fra nok til alle.

På mandag vil skolens elever få en invitation med hjem, så vi kan få en tilmelding fra de mange familier.



 

Sidste skoledag

Fredag, den 17. juni 2005 er sidste skoledag i dette skoleår. Skolens elever møder til sædvanlig tid og er i skole til kl. 11. Der skal ikke medbringes madpakker, vi har en forfriskning til eleverne inden de går hjem.

Der er ingen SFO denne dag. Vi beder forældre, som har behov for det om at finde alternativ pasning.



 

Per Nørgaard

Per Nørgaard er politianklager og er derfor godt inde i det danske retssystem. Han fortalte i går de ældste elevgrupper om sit arbejde og konsekvenserne af at komme på kant med loven. Det var meget informativt og vagte stor opmærksomhed.


Se flere billeder fra ugen, tryk HER