NYHEDSBREV

Nr. 21 - 18. juni 2004


Det syvende skoleår

I dag slutter det syvende skoleår på Gideonskolen. Skolen startede i august 1997, og vi har været igennem en rigtig spændende udvikling. De sidste 3½ år har vi boet i Vallensbæk i en af de nyeste og mest velindrettede skolebygninger i Danmark.

Det sidste skoleår har indeholdt virkelig mange spændende oplevelser. Foruden den daglige undervisning, som er klart det vigtigste for os, så har der været rigtig mange besøg på skolen med oplevelser og informationer til skolens elever, og vi har være ude af huset til mindst lige så mange begivenheder. Vore elever har lært på mange måder og været i samarbejde med andre på mange spændende måder.

Nu blive det godt med en lille pause. Vi glæder os til sommerferien. Det bliver nyttigt for både elever og lærere med en tid til fornyelse og eftertanke.



 

Afslutningsfest

Vi havde fuldt hus ved afslutningsfesten i går. Elever og forældre og venner omkring skolen modtog med begejstring elevernes præsentationer i dans, musik og sang.

Der blev uddelt flere hundrede diplomer til eleverne for deres íhærdige indsats i årets løb. 6.626 PACEs er lavet med et gennemsnit på hele skole på 96%. Det er fornemt. Godt klaret til alle lever. I er virkelig noget særligt.

Årets elev blev Maame Sekyere fra 7. Rigtig mange elever er nævnt i forbindelse med valget, men der var en lille majoritet til Maame. Det viser, at der er rigtig mange gode venner på Gideonskolen.



Ib M. Johansen & Maame Sekyere

Farvel til elever

Som altid ved skoleårets afslutning er der elever, som skal videre. Det er altid vemodigt at sige "farvel", men sådan er livet. Vi har taget afsked med enkelte elever, som skal starte på nye skoler efter ferien, og vi har sagt "farvel" til vore fire ældste drenge, fra 9. og 10. klasse, som skal fortsætte deres uddannelse efter ferien. Tillykke med jeres resultater og held og lykke med den nye udfordring.



 

Tak til forældre

Det er også det rette tidspunkt til at sige tak til alle forældre for en fornem opbakning omkring skolen i årets løb. Vi praler lidt med vores forældrekreds. Det er godt med et tæt samarbejde og en nyttig dialog.



 

Betaling i juli

Vi minder forældre om, at der er almindelig skolepengebetaling i juli. Det gælder både for skolegangen og for SFO. Der skal også betales i juli for elever, som forlader skolen ved skoleårets afslutning. Der hjemsendes ligeledes opkrævning for PACEs for den sidste periode inden længe.



 

Startpakke

Inden udgangen af juni vil alle familier med elever til start i det nye skoleår modtage en startpakke med alle relevante oplysninger til det nye skoleår. Vær opmærksom på de ændrede priser for både SFO og skolepenge. Husk at ændre betalingsaftalen i banken. Vi sender et brev med, som skal gøre det lettere at aftale med banken.



 

SFO

Der er åbent i Gideonskolens SFO i resten af juni måned. Eleverne kan kommer fra kl. 07:00 om morgenen og skal være afhentet senest kl. 16:30. Der er også åbent den 2.-3.-4. august 2004.
 


 

Skolestart i august

Skolen starter efter sommerferien torsdag, den 5. august 2004. Eleverne møder kl. 9:00 og skoledagen slutter kl. 11:00.


Rigtig god sommerferie!

Se flere billeder fra afslutningen, tryk HER