NYHEDSBREV

Nr. 12 - 2. april 2004


Den vigtigste højtid

Påsken står for døren. I denne uge har vi brugt påskens begivenheder som grundlag for andagter og samtaler om morgenen. Selv om det er et kendt afsnit i Bibelen, så er det så centralt, at det hver gang rummer nogle nye perspektiver.

Nogle mennesker tænker på død, når de hører ordet: Påske. Og det hører med, men Langfredag efterfølges af en påske morgen, hvor Jesus opstod. Døden kunne ikke holde fast på ham, og der blev lykkeligvis en opstandelses morgen.

Siden denne påske morgen, har kristne til alle tider hilst hinanden med denne hilsen: "Han er opstanden - Han lever!" Stærkere kan det ikke siges. Jesus er Guds Lam, som bar alverdens synd. Den straf, som lå på os alle blev lagt på Ham. Vi går fri på grund af Jesu stedfortrædende død. Vi kan glæde os over det nye og rige liv, som Gud inviterer os til at modtage på grund af Jesus Kristus.

Vi ønsker alle vore elever og deres familier en rigtig glædelig og velsignet påske 2004.



 

Tak for hjælpen!

Sidste fredag/lørdag gjorde vi skolens forårsklar. Mange forældre hjalp os med oprydning og rengøring. Selv om skolen ikke er voldsom snavset, så samler der sig meget støv, når 150 personer mange gange om dagen bevæger sig ind og ud af døren.

Vi kom rigtig langt og glæder os over at færdes på en ren og dejlig skole.

I onsdags blev skolens akvarium rengjort og klargjort til forår. Vi tror, at både fisk og elever vil trives med det nye look.



 

Ny medarbejder

I mandags startede Keld Riis som medarbejder på Gideonskolen. Keld Riis har tidligere været tilknyttet Gideonskolen, og nu har det lagt sig til rette, så det igen kan lade sig gøre. Det er vi meget taknemmelige for. Vi byder varmt velkommen!



 

Sidste gang med Petruskja

I går var det sidste gangs med Petruskja-folkene. Nu har vore elever fået flere spændende musikoplevelser sammen med Sjællands Symfoniorkester.

Nu har de den store oplevelse tilbage. Den 15. april om formiddagen vil eleverne være med ved generalprøven i Tivolis Koncertsal. Det er et lukket arrangement for alle de implicerede skoler.

Fredag, den 16. april kl. 19:30 er der åbningskoncert i Tivoli. Vore elever og familier er inviteret til premieren. Det koster 50,- kr. pr. person, men så får man også hele koncerten med. Sjællands Symfoniorkester opfører Igor Stravinskij's Petruskja og andre nyere klassiske værker.



 

Mange begivenheder i april

Besøg fra Källskolan, Stockholm: Mandag - tirsdag - onsdag, den 19.-20.-21. april, får vi besøg af 15 elever i 5.-6. klasse sammen med ledsagende vokse. Vi er værter og skal bl.a. sørge for overnatning til eleverne. Hvis der er familier som har lyst til at have besøg et par overnatninger af svenske elever, så hører vi meget gerne fra jer.

Forårsgudstjeneste: Onsdag, den 21. april 2004 kl. 18:30. Kom og se og hør og oplev elever fra Gideonskolen og Källskolan præsentere deres program, og lyt til Graham og Pam Yoko fra Sydafrika, som er gæster i forbindelse med ACE-konferencen.

Nordisk ACE-konference: Fredag - lørdag, den 23. og 24. april er Gideonskolen ramme om den årlige konference for skoler i Skandinavien, som bruger ACE-konceptet. Det involverer alle skolens medarbejdere, og eleverne får fri om fredagen kl. 12.

Påskeferie og SFO

Skolen er lukket i påskeferien fra i morgen, lørdag, den 3. april, til og med mandag den 12. april. 2004. Der er ingen SFO i påskeferien.
 

Se flere billeder fra uge 14 i billedarkivet, tryk her