NYHEDSBREV

Nr. 40 - 12. december 2003



Trængsel omkring krybben?

Så blev det fredag. I eftermiddag præsenterer vi årets juleoptrin. Det handler om kontrasten mellem de fortravlede mennesker, som måske kun når at finde den ydre ramme omkring julen og de mennesker, som finder "krybben". Også da Jesus blev født, var der travlhed, forvirring og stress. Det var hyrderne på marken; det var de vise mænd; det var Josef og Maria, som havde ro på sig til at finde krybben og glæde sig over Guds gave til mennesker - en ægte kærlighedgave, som ikke kan købes og pakkes ind, og som holder evigt og er til alle mennesker.


I denne uge viste Ib Johansen stamtavlen fra Adam og Eva frem til Jesu fødsel. Det var en interessant oplevelse for alle.

Jesus Kristus er Guds nådegave til os alle sammen: Gud ske tak for Hans uudsigelige gave.



 

Besøg hos borgmesteren

I går var Else Lange og Ib Johansen på besøg hos borgmester Kurt Hockerup. Vi plejer en gang imellem at mødes med borgmesteren for at fortælle lidt om Gideonskolens aktuelle situation og bringe et frisk pust fra livet på skolen. Det er som altid hyggeligt og positivt.

Borgmesteren vil besøge os i det nye år, og have tid sammen med de ældste elever for at fortælle lidt om det politiske arbejde og giver eleverne en fornemmelse af demokratiet i lokalområdet. Vi fik også vendt trafiksituationen omkring skolen og drøftet de forskellige samarbejdsområder, som vi er fælles om.

På tirsdag vil en del af vore elever aflevere et "levende julekort" på Vallensbæk Rådhus. Det er blevet en tradition hvert år, og det glæder vi os til.
 

I skole næste lørdag

Vi minder om, at den sidste skoledag inden jul er på lørdag, den 20. december 2003.

Lørdag den 20. december holder vi skolens juleafslutning - og den er kun for elever. Skoledagen varer fra kl. 8:30 til 11:00 - og der er ingen SFO bagefter.



Lys i "huset"

Elever i B5/C1- C2 arbejder med elektricitetslære i deres fysiktimer. I denne uge kom der strøm i det første projekt-hus. Det er spændende for vore elever at se virkeligheden afspejle sig i skolestuen. Tillykke med det.



Lys i advent

Hver dag i disse uger tænder elever på skift lysene i adventskransen. Det er en dejlig tid, hvor der er fokus på jul på Gideonskolen.
 



"Nu er den hellige time ...", synger drengene.