NYHEDSBREV

Nr. 37 - 22. november 2002


En måned til jul

Det går stærkt nu. Der er knap en måned tilbage til juleferien, og tiden op til jul er almindeligvis en meget intens og travl tid.

Vi har jo en række traditioner, som er blevet vores på Gideonskolen. Vi har valgt at fokusere mere på julens kerne end på den kommercielle side. Vi ved, at der er så meget, man kunne gøre, og derfor har vi valgt nogle indfaldsvinkler, som vi tror, at vi er gode til.

Midt i de mange forberedelser til julens arrangementer, skal det daglige arbejde passes.



 

Klar til advent

I næste uge vil skolen blive gjort klar til advent. Vi skabte sidste år en udsmykningstradition, som vi gentager i år.

På torsdag vil nogle elever hente de første juletræer, så de er klar til opsætning på fredag. En hel del elever vil blive involveret i denne udsmykning, og derefter vil skolens fremstå med lys og stjerner og forhåbentlig være en inspiration for alle i lokalområdet.

 

Sidste frist

På fredag, den 29. november er det sidste frist for at betale for mælk, hvis man ønsker skolemælk fra den første skoledag efter nytår.

De fleste elever, som får skolemælk i øjeblikket, har modtaget et girokort med fortrykt navn. Andre har fået et tomt girokort.

Hvis der er elever, som mangler at få girokort, så har vi endnu nogle få tilbage. Spørg efter dem.
Se eventuelt på http://www.skolemaelk.com



 

Kort nyt

Else Lange har overstået sin operation og kommer hjem fra hospitalet i dag.

Benedikte Back møder igen på mandag efter afsluttet bryllupsrejse.

Ønsker man SFO på hverdage i juleferien skal der gives besked senest på fredag til Britta Christensen.

Besøg af fagkonsulent i kristendomskundskab. I onsdags havde vi endnu et besøg fra Undervisningsministeriet. Det var et meget positivt og givende besøg med god opmærksomhed og mange gode spørgsmål og overvejelser.

 

Jul på Gideonskolen

Fredag, den 13. december 2002

kl. 15:30 - ca. 17.

Skolens elever opfører:

H.C. Andersens:

   GRANTRÆET  
 

Alle skolens elever med familier er meget velkomne.
Vi vil også gerne byde velkommen til søskende og bedsteforældre mv.
Der kommer nærmere indbydelse, men reservér dagen allerede nu.


Endnu en hilsen fra skolerejsen til Tjekkiet.


Billedet er taget i Pragh centrum - ikke langt fra Metro-stationen: Museum.