NYHEDSBREV

Nr. 26 - 30. august 2002



Godt forældrekursus

Det blev et rigtig godt forældrekursus i lørdags. I forbindelse med præsentation af skolens kristne og pædagogiske grundlag blev der også tid til at vende nogle af de perspektiver, som har været bragt frem i pressen i den senere tid. Det blev vel modtaget og der var stor tilfredshed med kurset.

Det er altid en interessant oplevelser for forældre at prøve arbejdssituationen i lærecenteret. Det var de da også denne gang.

Tak til alle jer nye og enkelte "gamle" for jeres opslutning om kurset.



 

Forældremøde på tirsdag

Så er det på tirsdag, den 3. september, vi mødes til dette skoleårs første forældremøde. Det er et informationsmøde om skolens aktuelle situation og planer for de næste måneder. Der bliver også tid til at mødes i de forskellige grupper og tale med kontaktlæreren. Vi glæder os til at se rigtig mange forældre til denne aften.

Der er i dag sendt indbydelse med hjem, og vi beder forældrene om at returnere talonen på mandag, så vi kan planlægge.

Vi regne med ved forældremødet at uddele de nye adresselister. Hvis der er korrektioner, kan vi få dem med på retur-sedlen på mandag. Tusind tak for hjælpen.

 

Mejeriet i Slagelse

I dag har en del af vore elever været på besøg på det gamle mejeri i Slagelse. Der er ikke mange steder, man længere kan få lov til at se produktionen, men det kan man her. Vi kørte tidligt, for at opleve mest muligt, og den sædvanlige morgenandagt klarede Claus Nilsson og Annette Due Jensen i bussen.

Gennem en af vore forældre har vi fået mulighed for at leje en HT-bus billigt, så vi kunne komme frem og tilbage på en enkel måde. Tak for indsatsen.

 

Lejrskole

Vi skal til Hvidekilde i uge 40 fra mandag, den 30. september til fredag, den 4. oktober. Læg mærke til tidspunktet og sæt et stort kryds i kalenderen.

 

Hjemmearbejde

Godt udstyr på arbejdspladsen er en hjælp til at dagen glider let og enkelt. Det gælder både lineal, blyanter og viskelæder, men også den blå kuglepen.

Når der er brug for hjemmearbejde, udfylder eleven en grøn seddel: "Ønske om hjemmearbejde". Den skal vises hjemme og en af forældrene skal underskrive den, når man har set, at hjemmearbejdet er udført.

Det sidste er meget vigtigt. Det er endnu en måde at involvere forældrene på og give eleverne ansvar.


Betaling for SFO

Vi minder om, at det er nu, der skal betales for SFO. Forældre, som har børn i SFO skal betale for både august og september måned denne gang. Derefter skal der betales månedvis forud. Prisen er 375,00 kr pr. barn pr. måned. Der er sendt særlig besked til de forældre, det vedrører.

 

5. september

Den 5. september tælles elever på alle skoler i hele Danmark. Der skal sendes redegørelse til alle kommuner om de elever, der er f.eks. på Gideonskolen. Vi har valgt at fastholde samme elevtal som sidste år, og det ser ud til at holde. Tak, kære forældre for jeres trofasthed.